Forbrugerombudsmand: Energitillæg er ok - men husk skiltet

Politik og samfund 4. okt 2022 -
This describes the image
Foto: Colourbox
  • Høje el-regninger har fået butikker til at lægge en energitillæg til prisen. De skal huske at skilte med tillægget

2 kr. ekstra for en pose rundstykker hos bageren eller 3 kr. oveni prisen i isboden. Alle erhvervsdrivende har fået ekstra høje el-regninger,.

Det har nu fået nogle til at lægge et tillæg oveni prisen, hvilket normalt ikke er i orden.

Men i denne situation er det ok, lyder det ifølge Finans fra Forbrugerombudsmanden, der dog siger, at butikkerne skal huske at skilte med tillægget. Kunderne skal vide, hvad de betaler for.

Carsten Strøjer, der er juridisk konsulent hos Forbrugerombudsmanden, siger mediet, at den perfekte løsning vil være, at forretningerne lægger de stigende eludgifter direkte på priserne.

- Udgangspunktet er, at man som erhvervsdrivende skal oplyse den samlede pris overfor forbrugerne. Det vil sige prisen inklusive moms, tillæg osv. Det går ikke, at et brød f.eks. koster 10 kr., og man så pludselig opkræver 4 kr. ekstra, når der skal betales. Så er udgangspunktet, at brødet skal koste 14 kr., siger Carsten Strøjer.

Opdateret 4. okt 2022