EU presser på for at lempe planloven

13. maj 2016 -
This describes the image
||| Arkivfoto: John Ehbrecht|16 brands deltager i en ny, landsdækkende kampagne for mærkevarer. Foto: DLF|Hvis danske kunder fravælger køreturen til grænsebutikkerne og i stedet køber varerne over nettet, skal de også betale punktafgifter. Arkivfoto: Helle-
Skrevet af: Henrik Denman

Det er ikke kun regeringspartiet Venstre, der ønsker at lempe planloven, så kommunerne kan tillade større butikker. Det er også et ønske fra EU-Kommissionen, som lægger pres på regeringen.

EU-Kommissionen mener, at det på nogle området står sløjt til med produktiviteten herhjemme. Det er bl.a. galt i detailhandlen.

Det påpegede Kommissionen sidste sommer over for Danmark i to landespecifikke anbefalinger. Regeringen har nu udsendt et oplæg til, hvordan EU-Kommissionens forslag til reformer skal overføres til praksis i Danmark. Forslagene offentliggøres i ”Danmarks Nationale Reformprogram 2016”.

Et af EU-Kommissionens centrale pointer er, at produktiviteten i Danmark skal øges, især i de dele af servicesektoren, der retter sig mod hjemmemarkedet – og det gør detailhandlen.

Regeringens oplæg

Kommissionen anbefaler direkte Danmark at lempe restriktionerne for placering af butikker, og det har regeringen gjort i sit oplæg for forhandlingerne om planloven. Regeringen forhandler i disse uger med Folketingets øvrige partier om en eventuel liberalisering af detailhandelsbestemmelserne.

Regeringen har foreslået, at grænsen på udvalgsvarebutikkers størrelse fjernes, så kommunerne selv kan bestemme, og at det bliver muligt at opføre større dagligvarebutikker end i dag, men dog ikke mulighed for de helt store hypermarkeder.

Når EU-Kommissionen sætter fokus på bl.a. de rammer, der gælder for opførelsen af detailbutikker, skyldes det, at produktiviteten ifølge EU er for lav i dansk detailhandel. For EU er det også vigtigt, at nye virksomheder nemt kan etablere sig.

Regeringen skriver, at den årlige produktivitetsvækst i detailhandlen i årene 2000-2012 lå 1,9 procentpoint under den svenske produktivitetsvækst. Der er således et stort potentiale for at forbedre produktiviteten i detailhandlen i Danmark.

Målet for EU-Kommissionen og også for regeringen er, at lempelser i planloven skal fremme en mere effektiv butiksstruktur og føre til højere produktivitet, bedre service, lavere priser og et større udvalg af varer.

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?