Dansk Erhvervs klage til EU-Kommissionen over de pantfrie dåser i grænsehandlen kan betyde, at pant på grænsedåser bliver udskudt flere år.

Det bekræftede Miljø- og Fødevareministeriet for nylig i pressen. Men EU-klagen kan i stedet blive en økonomisk fordel for Danmark.

Hvis EU-Kommissionen giver Dansk Erhverv medhold i klagen og tvinger Tyskland til at indføre tysk pant i grænsehandlen, kan det halvere det antal ekstra emballager, som det danske retursystem skal kunne håndtere.

Det kan betyde en mindre regning for Dansk Retursystem, der under alle omstændigheder står foran en investering på et trecifret millionbeløb. Dansk Retursystem ejes af de danske bryggerier.

– På kort sigt vil investeringsbehovet blive mindre. På længere sigt vil det afhænge af, hvor stor volumen vi skal håndtere, siger Lars Krejberg Petersen, adm. direktør i Dansk Retursystem.

Efter Miljø- og Fødevareministeriets skøn kan et medhold fra EU-Kommissionen ”i sagens natur få indflydelse på sikkerheden i den investering, som skal foretages i øget kapacitet i Danmark til håndtering af flere pantbelagte dåser”.

Færre emballager

Det fremgår af papirer fra Miljø- og Fødevareministeriet, som Dansk Handelsblad har fået aktindsigt i, at de danske forbrugere skønnes at ville købe betydeligt færre øl og sodavand, hvis EU-Kommissionen pålægger Tyskland pligt til at opkræve tysk pant i grænsehandlen.

Grænsesupermarkederne sender årligt mindst 650 mio. dåser over grænsen hovedsageligt til danske forbrugere. En ny undersøgelse, som Dansk Retursystem har fået udarbejdet, viser, at det danske retursystem skønnes at skulle modtage 200-275 mio. retur-emballager, hvis der kommer tysk pant på dåserne i grænsehandlen.

Dels vil nogle købe varerne i Danmark i stedet for. Det svarede halvdelen af forbrugerne i undersøgelsen. Dels vil andre i givet fald købe mindre, dels vil nogle køre tilbage til grænsen med emballagen.

Pantaftalen med Tyskland ventes at medføre et investeringsbehov på op til 655 mio. kr. Lars Krejberg Petersen fra Dansk Retursystem kan ikke svare på, hvor meget et EU-medhold vil reducere investeringsbehovet.

– Det har vi ikke samme præcise svar på. Vi må se, hvordan forbrugerne i virkeligheden reagerer, når en pantordning er på plads, siger han.