Klokken halv to om natten til en tirsdag i oktober blev vores souschef, Mads, banket op af to politibetjente, mens han lå og sov i sit hjem. Han blev bedt om at følge med. På Næstved Politistation skulle han aflevere alt fra halskæde til telefon, inden han blev placeret i en celle frem til næste formiddag.

Hvilken alvorlig forbrydelse havde han begået?

Absolut ingen.

Tværtimod havde han for to år siden – som så mange gange før - anmeldt en butikstyv, som nu skulle for retten. I retten var den anklagede der ikke – som i de fleste andre gange, hvor vi er mødt op.

Her to uger efter er min tillid til det danske retsvæsen svært svækket. For os der arbejder i detailhandelen, er det i forvejen frustrerende at se, hvor lempeligt butikstyverier bliver behandlet af myndighederne. Tit har vi stået ansigt til ansigt med butikstyve, som griner af os, inden de kører videre til den næste butik og stjæler mere.

De ved, at det stort set ikke har nogle konsekvenser, at politiet sjældent møder op og at der ikke sker dem noget særligt, hvis de bliver pågrebet af mig eller en af mine kolleger.

Men det tager alligevel prisen, at os der bliver bestjålet, behandles ringere end tyven.

Mads, der blev vækket klokken halv to natten til tirsdag, var stået op mandag morgen kl. 5 for at butikken kunne stå klar til kunderne, når vi åbnede kl. 8. Men fordi han én gang havde glemt at møde op i retten – hvad den anklagede heller ikke var – så vækkes han midt om natten og frihedsberøves i 10 timer.

Her kunne man ønske en smule sund fornuft: At man ringede Mads op og drøftede sagen kort med ham. Det kunne have sparet mange ressourcer og skabt bedre resultat.

Næste gang jeg står ansigt til ansigt med en butikstyv som har stjålet oksemørbrad, bedre vine eller kaffe til videresalg, så vil jeg igen stille mig selv spørgsmålet: Hvem holder domstole og politi med? Dem der stjæler, eller dem der bliver bestjålet?