Påsken og årets øvrige helligdage giver normalt flere end 1500 af landets mindste supermarkeder en ekstra konkurrencefordel, i og med de må holde åbent på alle helligdage, men de store skal holde lukket i alt 13,5 dage om året.

To dages delvis suspendering af lukkeloven i påsken gav i år både store og små dagligvarebutikker en forsmag på, hvad det kan betyde, hvis lukkeloven fjernes helt. Men måske vil en sådan situation ikke have helt så store konsekvenser, som den store liberalisering i 2012 havde - med hundredvis af butikslukninger som følge.

En af grundene er coronaen betydning for vores indkøbsmønster, mener detailhandelsekspert. - Vores indkøbsmønster har ændret sig under coronaen. Vi køber mere lokalt, og når der efter coronaen igen kommer fokus på bæredygtighed, vil endnu flere handle lokalt. Det forstærkes af en lang række gode butiksprojekter i de lokale samfund.

En Spar-butik i dag ligger langt fra en Spar-butik, som den så ud for nogle år siden, og samtidig er den lokale finansiering af nye butikker betydeligt mere organiseret i dag, siger Henning Bahr, ejer og direktør i Retail Institute Scandinavia. Butikkernes konkurrencekraft, og sandsynligheden for at en lokal butik overlever er øget.

- Nogle vil lukke på grund af en discountbutik i nabolaget, og jeg vil ikke sige, at en fjernelse af lukkeloven vil være uden betydning i dag. Men den vil ramme langt færre butikker, end den ville have gjort fem år efter den store ændring i oktober 2012, siger Henning Bahr.

Lukkeloven er ændret gang på gang de seneste 20 år. Den helt store tur fik den i 2012, da den groft sagt blev liberaliseret til en helligdagslov med 13,5 tvungne lukkedage. - Den gang blev der ryddet gevaldigt op i butiksnettet. Mindre lokale butikker lukkede, ligesom revisionen ramte de to discountkæder, Fakta og Aldi, der havde monopol på søndagene, siger Henning Bahr.

Nethandlen er boostet

Han tilføjer, at vi handler sjældnere og køber mere ad gangen, og at flere af de nye mønstre formentlig vil hænge ved efter coronaen.

- Vi er i langt højere grad begyndt at handle dagligvarer på nettet, og Salling Group har med sin fremrykkede indsats øjensynlig fundet ud af, at det er vigtigere at satse der, end at satse på at få den smule, der kan ligge i en total fjernelse af lukkeloven, siger Henning Bahr.

Han mener, at mange forbrugere vil blive ved med at handle på nettet.

- De vil ikke udelukkende handle på nettet, men se det som et convenient supplement. Nethandlen har fået et ekstra boost, en acceleration, der vil fortsætte de kommende år, siger Henning Bahr.

I Dansk Dagligvarehandel Prognose 2029 forudsagde Retail Institute Scandinavia sidste år, at dagligvarehandel på nettet vil udgøre ca. 10 pct. af den totale dagligvarehandel i 2029. Nu spår Henning Bahr, at det vil gå noget hurtigere.

- Vi vil se en nethandel, der vokser endnu mere ned det vi forudsagde sidste prognose. Der er slået hul i at købe ind i nethandlen, og med de vækstrater, vi har set de seneste tre måneder, er mange netsupermarkeder et år eller to foran deres tidstabel. Bliver de endnu bedre til at servicere kunderne, vil vi på seks til otte år nå en kritisk masse, 10 pct. af dagligvaremarkedet vil ligge der, siger han.

- Det er der andre, der skal forholde sig til. De små lokale butikker skal ikke være helt ligeglade med lukkeloven, men skal de også tænke i nethandel med både muligheden for at bestille på nettet og hente i butikken og udbringning, siger Henning Bahr.