Det koster massivt i både tabt omsætning og på omdømmekontoen, når virksomheder snyder på vægten.

Tilbage i 2009 blev SuperBest fældet for at fuske med datomærkning og ompakket kød i otte supermarkeder, og i mange forbrugers øjne blev den daværende kæde nærmest synonym med kødskandale.

Det gode spørgsmål er naturligvis, om en whistleblowerordning dengang kunne have bremset svindlen?

I august 2015 oprettede Dagrofa-koncernen en whistleblowerordning for at gøre det lettere for medarbejdere at rapportere om lovovertrædelser eller overtrædelser af gældende regelsæt.

Og whistleblowerordningen har især stor fokus på fødevarelovgivningen.

- Dagrofa har generelt den holdning, at vi tilskynder en kultur, hvor vores medarbejdere kan tale åbent og ærligt med deres leder - herunder drøfte evt. udfordringer, der måtte være i hverdagen. Dette gælder også spørgsmål til mulige lovovertrædelser og/eller, hvis vi mod vores forventning vil opleve medarbejdere, der agerer uhensigtmæssigt i forhold til vores beskrevne processer og retningslinjer for overholdelse af fødevarelovningen i vores butikker, siger Anja Breum, HR udviklings- og supportchef hos Dagrofa.

Dagrofa ønsker ikke at oplyse om, hvor mange, der har rapporteret igennem ordningen siden 2015, men Anja Breum oplyser, at ordningen har understøttet dialogen med butikkerne omkring fødevarelovgivning generelt og særligt Dagrofas interne regelsæt omkring fødevaresikkerhed, ligesom Dagrofa løbende følger op på, at whistleblowerordningen virker efter hensigten.

”Rettidig omhu”
Hos Dansk Supermarked Group har medarbejderne også mulighed for at indberette om lovovertrædelser, krænkelser og uregelmæssigheder igennem koncernens whistleblowerordning.

Det kan være f.eks. være sager, der drejer sig om svig, korruption, insiderhandel, diskrimination, chikane og alvorlige brud på it-sikkerheden, fremgår det af virksomhedens hjemmeside.

Dansk Supermarked ønsker dog heller ikke at oplyse, hvorvidt ordningen har haft en effekt, eller hvor mange der har rapporteret gennem whistleblowersystemet.

Hos Datatilsynet har man ikke kendskab til, at Dansk Supermarked har en godkendt whisteblowerordning, hvorfor ordningen formentlig stammer fra tiden under A.P. Møller-Mærsk-gruppen.

Nuværende bestyrelsesformand for Dansk Supermarked Group, Nils Smedegaard Andersen, kaldte i et interview med DR sidste år det for ”rettidig omhu” at benytte sig af whistleblowere, da han var topchef for Mærsk.

Og netop hos Mærskgruppen har flere whistleblowere anmeldt sager om korruption og svindel.

I Coop afventer man lige nu Datatilsynets godkendelse af koncernens whistleblowerordning, der blandt andet sikrer, at ordningen overholder persondataloven.

Ifølge informationsdirektør Jens Juul Nielsen har Coop altid haft en whistleblowerordning, hvor man har kunnet henvende sig til Intern Koncernrevision, hvis man har ment, at der er foregået noget uretmæssigt.

- Det er - og har altid været - et vigtigt værktøj til at sikre, at tingene foregår som de skal. Men vi ønsker nu en mere formel ordning. Derfor har vi i sommeren 2016 ansøgt Datatilsynet om at få godkendt en whistleblowerordning. Årsagen er, at vi ønsker at få governance på plads. Det vil gøre det mere tydeligt, hvad man kan henvende sig om, og sende et klart signal om, at det er noget, vi anser for vigtigt, forklarer Jens Juul Nielsen.