Varefakta på nemlig.coms egne varer

29. apr 2016 -
This describes the image
Foto: Nemlig.com
Skrevet af: Henrik Denman

Varefakta skal fremover deklarere alle private label varer for onlinesupermarkedet nemlig.com.

Det betyder, at Varefaktas kendte trekantede logo vil være på 700-1000 af nemlig.coms fødevarer og nonfood varer i de kommende par år.

- Vi glæder os utrolig meget til vores samarbejde med Varefakta, som skal være garant for vores produkter, siger direktør i nemlig.com, Stefan Plenge, i en pressemeddelelse.

Varefaktas direktør, Helga Møller, siger, at Varefakta anser nemlig.com for onlinesupermarkedernes pioner.

- Nu bliver nemlig.com også første supermarked med uvildigt kontrollerede deklarationer på nettet, og det er vi glade for at kunne bidrage til, siger hun.

Varefakta skal gennemgå hele emballagen og stå som garant for, at ikke blot deklarationsoplysningerne, men også al anden illustration og tekst er i overensstemmelse med loven.

For nemlig.com betyder aftalen med Varefakta, at netsupermarkedets varer automatisk er fritaget for Fødevarestyrelsens ordinære kontrol.

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?