Shobr fortsætter med nethandel

17. aug 2017 -
This describes the image
Selv om driftsselskabet Shopall24.com Denmark er under tvangsopløsning, fortsætter onlinesupermarkedet som hidtil. Foto: Henrik Denman
Skrevet af: Henrik Denman

Onlinesupermarkedet Shobr fortsætter med at sælge varer til danske forbrugere, selv om driftsselskabet bag, Shopall24.com Denmark er under tvangsopløsning af Erhvervsstyrelsen.

- Vi er under tvangsopløsning, fordi vi ikke har indleveret årsregnskabet for 2016 til tiden. Det er selvforskyldt og ærgerligt. Det påvirker dog ikke driften af Shobr, siger selskabets direktør, Lars Munch Johansen, i et telefoninterview fra Kina til Dansk Handelsblad.

Han skal i dag have samtaler med revisionsselskabet Deloitte om at få indleveret regnskabet snarest muligt. Han kan ikke sige noget nærmere om, hvor hurtigt det vil blive afleveret til Erhvervsstyrelsen.

Problemerne omkring driftsselskabet Shopall24.com Denmark ændrer dog ifølge Lars Munch Johansen ikke ved den fortsatte drift af onlinesupermarkeder Shobr. Her fortsætter Mikkel Lohmann Davidsen på posten som adm. direktør.

 

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?