Danmark vil have konference tilbage

20. okt 2017 -
This describes the image
Foto: Rune Johansen
Skrevet af: Henrik Denman

I nogle dage var København for nylig centrum for den internationale konference Shoptalk Europe, hvor topchefer fra nogle af verdens største virksomheder inden for detilhandel og e-handel deltog.

De amerikanske arrangører har allerede meldt ud, at konferencen igen holdes i USA i 2018. Værtsby bliver Las Vegas. Shoptalk vender tilbage til Europa i 2019 - og måske endda til København.

Vi har spurgt kommunikationschef Henrik Theil fra Foreningen for Dansk Internethanel (FDIH), der i år har været medarrangør af Shoptalk Europe.

– Om Shoptalk vender tilbage til København kommer an på de meldinger, arrangørerne får tilbage. Der bliver ikke Shoptalk i Bella Center i 2018, men en muligheden er der i 2019, hvor København måske kommer til at konkurrere med f.eks. Amsterdam om at være vært, vurderer Henrik Theil.

Shoptalk er en af verdens største konferencer om e-handel og detailhandel.

I Bella Center deltog 2.00 repræsentanter for e-handel og detailhandel og leverandører, og heraf var mere end 350 topchefer fra store firmaer. Ud over taler i konferencesale blev der holdt mere end 2.000 personlige møder mellem detailhandlere og leverandører af teknologiske løsninger.

Om forløbet af konferencen i Bella Center siger han:

– For FDIH har det været en fantastisk succes. Vi har haft et sted, hvor der har været al mulig grund til at tale med både medlemmer og leverandører og alle, der agerer inden for detailhandel og e-handel.

– Vi har en oplevelse af, at vores medlemmer har fået er meget stort udbytte, og det har vi også fået ved at komme ind og høre de største aktører i verden inden for e-handel, man normalt kun læser om, siger Henrik Theil.

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?