Tysk dåsepant vil koste Dansk Retursystem 120 mio. kr.
Regeringen vedtog med støtte af Enhedslisten i foråret 2013 en lov, som trådte i kraft den 1. juli 2013. Et centralt punkt i loven er, at regeringen kræver penge fra Dansk Retursystem. Pengene skal Dansk Retursystem finde dels fra ikke indløst pant og dels ved at effektivisere virksomheden.
Loven afkræver i alt 240 mio. kr. fra Dansk Retursystem, men loven er udformet, så Dansk Retursystems betaling falder i to dele. Den ene del skal Dansk Retursystem indbetale til staten fra i år, og hen over de kommende fem år til 2019 skal Dansk retursystem overføre samlet 120 mio. kr..
Pantaftalen
Den anden del af betalingen, som også er 120 mio. kr., skal Dansk Retursystem betale, når og hvis Danmark indgår en aftale med Tyskland om at lægge pant på de dåser, som sælges i grænsehandlen.
Spørgsmålet om betalingen af de 120 mio. kr. til staten for at kunne opbygge et system til at håndtere de mange ekstra dåser fra grænsehandlen bliver dermed først aktuelt, hvis en tysk-dansk aftale falder på plads.
Emnet er imidlertid højaktuelt lige nu, hvor miljøminister Robert Habeck (De Grønne) fra delstaten Slesvig-Holsten offentligt har erklæret, at en aftaletekst ligger klar til at blive underskrevet af ham og den danske miljøminister Kirsten Brosbøl (S).
Den danske regering har dermed en økonomisk interesse i at få forhandlet en aftale med tyske på plads hurtigst muligt.
Dansk Retursystem blev etableret i 2000 af bryggerierne i samarbejde med dagligvarehandlen.
Bryggeriforeningen, der repræsenterer de danske bryggerier, har flere gange fastholdt, at Dansk Retursystem kun bør betale de mange millioner til at håndtere de mange dåser fra grænsehandlen på betingelse af, at Dansk Retursystem bliver operatør af grænsepantsystemet, og at virksomheden ubeskåret kan indtægtsføre den ikke indløste pant i det system.
