Topchefer tror på de fysiske butikker

17. maj 2018 -
This describes the image
Adm. direktør Henrik Burkal fra Rema 1 og bestyrelsesformand Jesper Lok fra Dagrofa-koncernen talte på Dansk Erhvervs årsmøde. Foto: Carsten Lundager
Skrevet af: Henrik Denman

Danskerne vil i fremtiden købe stadig flere varer på nettet, men det er primært udvalgsvarer som tøj, sko, bøger og elektronik, danskerne vil købe online. Til gengæld vil de også i fremtiden købe de fleste dagligvarer i de fysiske butikker.

Tre førende aktører på dagligvaremarkedet forudså på Dansk Erhvervs årsmøde onsdag i København, at der om 10 år vil være stort set samme antal dagligvarebutikker som i dag. Det vil nethandlen ikke ændre stort på, lød vurderingen.

Tre topchefer for danske dagligvarekæder gav på årsmødet deres bud på, hvordan udviklingen vil ske, når vision møder virkelighed. De tre topchefer var adm. direktør Henrik Burkal fra Rema 1000, bestyrelsesformand i Dagrofa-koncernen Jesper Lok og adm. direktør i Dansk Supermarked, Per Bank.

På spørgsmålet om, hvor mange butikker dagligvarekæderne vil have om 10 år, svarede Henrik Burkal:

- Antallet vil være nogenlunde som i dag. Jeg tror, at der vil være mange flere Rema 1000 og lidt færre dagligvarebutikker i alt.

Jesper Lok fra Dagrofa-koncernen forudså, at der samlet set vil være lidt færre butikker end i dag, men mange af dem vil til gengæld være større.

Per Bank lå på linje med sine kolleger i branchen:

- Jeg tror, at der vil være en smule færre butikker end i dag, men det vil ikke være signifikant færre end det antal, vi har i dag.

Opdateret 10. nov 2020