Stærke dankort-tal for marts og påsken

8. apr 2015 -
This describes the image
Skrevet af: Redaktionen

Efter lang tids tilløb til et øget forbrug viser de seneste tal fra Nets, at der var godt gang i danskernes brug af dankortet i både marts og den netop overståede påske-periode.

I marts steg omsætningen på Dankortet med 2,2 mia. kr. sammenlignet med marts 2014 til 29,6 mia. kr., mens væksten i skole-påskeferien fra 27. marts til og med 7. april nåede godt en mia. kr. - knap 11 pct. mere end i samme periode sidste år.

Nets peger på, at en del af fremgangen på godt to mia. kr. i marts skyldes kraftig vækst i de mobile betalinger.

Hos Dansk Erhverv lyder markedsdirektør Henrik Hyltoft godt tilfreds med væksten i forbruget.

– Det kan være et tegn på, at udviklingen er ved at vende i dansk detailhandel. Efter seks års tilbagegang oplevede detailhandlen sidste år for første gang en beskeden vækst, og den vil forhåbentligt blive mere stabil i år, siger han.

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?