Salling Group-formand lufter mulig børsnotering

1. jun 2018 -
This describes the image
Foto: Ulrik Samsøe Figen

- Hvis der med tiden skulle blive behov, kan en kombination af børsnotering og fondsejet være en god model for Salling Group.

Sådan udtaler Salling Groups bestyrelsesformand, Nils Smedegaard Andersen i dagens udgave af Finans. Han understreger, at en børsnotering ikke er på tegnebrættet nu, men at det kan komme på tale i fremtiden, hvis koncernen får brug for kapital.

Koncernen har nemlig fortsat vokseværk og ønsker om ekspansion. I første omgang maner Salling-Fondenes formand, Jens Bjerg Sørensen, til besindighed.

- Vi er 100 pct. ejer af Salling Group og har ikke, som verden ser ud i dag, behov for kapital, siger han til Finans.

Salling Group, der indtil i dag hed Dansk Supermarked, markerer med navneskiftet, at Salling-Fondene har tilbagekøbt de sidste aktier fra A.P. Møller-Mærsk.

Jens Bjerg Sørensen påpeger, at det store opkøb af aktierne fra Mærsk er en milliardhandel, der i første omgang kræver konsolidering, men han udelukker ikke fremtidige opkøb.

Læs også: Nyt navn baner vej for detailgigants hamskifte

Opdateret 10. nov 2020