Ny vækst i shoppingcentre

23. sep 2015 -
This describes the image
Skrevet af: Henrik Denman

Efter stilstand i kriseårene står de danske shoppingcentre foran ny fremgang, der vil kunne øge centrenes markedsandel på det danske detailmarked.

Shoppingcentrene har i en årrække haft en markedsandel af detailmarkedet på 24-25 pct. Per Nyborg, adm. direktør i Institut for Center-Planlægning (ICP), forudser, at shoppingcentrene kan øge deres markedsandel til omkring 30 pct.

- Det tager måske 10 år, hvor mit gæt før var fem-seks år, siger han til Berlingske.

Hvis centrene skal opleve fornyet fremgang, er det ikke tilstrækkeligt med ekstra indkøbssteder. De eksisterende centre skal også udvide og modernisere for at fastholde kunderne og tiltrække nye kunder.

Eksperter peger på, at centre løbende skal fornyes både med indretning og sammensætningen af butikker og andre tilbud. Kunderne forventer særligt cafeer og spisesteder, som får dem til at opholde sig længere tid i centrene.

ICP har opgjort projekter og planer for samlet omkring en halv million kvadratmeter, men ifølge Per Nyborg vil langt fra alt blive realiseret.

Udviklingen drives desuden af, at en række udenlandske investorer står på spring eller allerede har fået foden inden for.

Af Henrik Denman

hede@dhblad.dk

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?