Ny terminal tager både MobilePay og kort

2. mar 2016 -
This describes the image
Foto: DanskeBank/MobilePay

En ny terminal kan tage både betalingskort og mobilbetaling, og vil ifølge Danske Bank ramme plet hos mindst 50.000 erhvervsdrivende i bl.a. detailhandel, restauranter, trafikselskaber og forlystelsesparker.

Den nye terminal kan integreres med kasseapparatet eller fungere mobilt og bærbart i butikken.

Terminalen testes i de kommende måneder hos pilotkunder for at høste erfaringer inden fuld lancering.

- Mange erhvervskunder har længe efterspurgt en terminal, som fleksibelt kan håndtere MobilePay og kort. Nu kommer den snart. Vi tror, den har et kæmpe potentiale og vil være interessant for mindst 50.000 danske virksomheder i især midtersegmentet, siger Mark Wraa-Hansen, chef for MobilePay.

Terminalerne demonstreres på Foodexpo-messen i Herning og tages i brug hos restaurantkæden Madklubben og lakridsproducenten Bülow fra april.

 

 

 

Opdateret 10. nov 2020