Ny Meny blandt pendlere, studerende og velbeslåede aalborgensere

27. feb 2019 -
This describes the image
||||| Fotos: Helle-Karin Helstrand |Varerne produceres i butikken|Den nye butik ligger tæt på Limfjorden i et nyt boligkvarter.|Lagkagehuset er rykket ind i den nye Meny. |Den daglige ledelse er fra højre købmand Anders Mogensen, købmand Danny Tjell og slagter

Et gråt vintertusmørke hænger over Limfjorden, og vinduerne i den rustrøde beboelsesejendom er mørke, da Aalborgs tredje Meny slår dørene op i underetagen torsdag den 7. februar.

Endnu er ingen af beboerne flyttet ind i de nye lejligheder. Alligevel vælter en pæn kø af mennesker ind, så snart kædedirektør Kenneth H. Pedersen har klippet det røde bånd.

- Der var rigtigt mange gennem butikken de første dage, men det er jo ingen kunst at være konge for en dag i en ny butik med gode tilbud. Kunsten er at holde på kunderne i hverdagen, siger købmand Anders Mogensen.

Efter 15 år i direktørstolen i først Dreisler, siden Dagrofa Detail, der overtog de Aalborg-baserede Dreisler-butikker, købte han sig ind i Meny i Aalborg-bydelen Skalborg i 2014 og blev ”købmand på gulvet”, som han selv kalder det.

Nu skal han sammen med slagtermester i Skalborg, Thor Bak, også lede den nye, Dagrofa-ejede, butik, der dog får en daglig leder i form af en erfaren købmand, Danny Tjell.

[caption id="attachment_76817" align="alignnone" width="444"] Den daglige ledelse er fra højre købmand Anders Mogensen, købmand Danny Tjell og slagtermester Thor Bak. I front kædedirektør Kenneth Holmen Pedersen.[/caption]

- Siden jeg kom tilbage på gulvet i Skalborg, er jeg blevet mindet om, hvor stort et arbejde det er at sikre tilfredse kunder i butikken hver dag. Det handler om alt fra at sørge for at kundekurvene er rene, til at tjekke for datovarer og holde øje med, at kampagnevarerne er på hylderne. Indimellem suser man rundt med kunder, der efterspørger en given varer, siger Anders Mogensen.

- Det er altså ikke for at klynke, jeg siger det, smiler han og tilføjer, at det er helt fantastisk at få lov til at åbne en helt ny butik.

- Og ekstra skønt, at det er sammen med Thor. Vi var Dreisler-drenge sammen og har nu arbejdet tæt sammen i fire og et halvt år i Skalborg, siger Anders Mogensen.

Bydel i vækst

Kæden har fået lov at rykke ind i den nye butik en god måneds tid før lovet, og nok er resten af huset således tomt lidt endnu, men P-huset, som Meny er nabo til, er til gengæld klar. Her kan kunderne parkere gratis en time.

- Lige nu bor der 1500 mennesker i kvarteret, men det kommende halve til hele år vil yderligere 600 lejligheder stå klar. Flere lejligheder er projekteret, men Enggaard, der ejer grundene, vil ikke bygge, før lejlighederne er solgt. Inden for en årrække forventer vi, at der vil bo 4500-5000 mennesker i området, siger Anders Mogensen.

[caption id="attachment_76814" align="alignnone" width="443"] Den nye butik ligger tæt på Limfjorden i et nyt boligkvarter.[/caption]

Meny har Rema 1000 liggende ca. 600 meter derfra, men ellers er der ingen konkurrenter i området, og heller ikke planer om nogen.

- Det er klart, at vi skal ud og gøre opmærksom på os selv og ikke mindst vores slagter- og delikatessevarer - og på, at vi har gratis parkering lige ved siden af. Vi skal blandt andet have fat i nogle af 15.500 bilister, der passerer hver dag på vej til motorvejstilkørslerne. De skal vide, at vi er det letteste indkøbssted for dem, siger Anders Mogensen.

[caption id="attachment_76813" align="alignnone" width="447"] Varerne produceres i butikken.[/caption]

En videofilm, der både gør opmærksom på butikken og parkeringsmulighederne, vil om kort tid komme ud på de sociale medier og på en skærm, som Enggaard sætter op.

- Vi er forberedte på, at vi skal holde et lavt omkostningsniveau den første tid med bevidstheden om, at vi er i et område, der er under udvikling, siger han.

Dyre lejligheder

Anders Mogensen beskriver kundeklientellet som et mix mellem de pendlere, som han gerne vil have et tag i, og studerende, der bor på kollegierne i området.

- Derudover bor her mange, som har haft hus i Aalborg-området, men som nu gerne vil bo i en lækker lejlighed med udsigt over fjorden. Vi taler om lejligheder til en pris mellem 5 og 25 mio. kr. Men sammenligner man butikken her med eksempelvis den nye Meny på Nordhavn i København, så er der stor forskel. I København er der mennesker, der ikke går på kompromis og ikke tænker i pris. I Aalborg er prisen fortsat en vigtig faktor, siger han.

Afstanden til Meny i Skalborg, der i øvrigt med et salgsareal på 3700 kvm. er landets største, er knap 7 km. Men Anders Mogensen forventer ikke den store kannibalisme på den gamle butik.

[caption id="attachment_76815" align="alignnone" width="441"] Lagkagehuset er rykket ind i den nye Meny.[/caption]

- Afstanden er for stor. Jeg har set kunder fra Skalborg her, men de siger til mig, at de kører til Skalborg op til weekenden. Den butik er en destinationsbutik, hvortil man kører i bil. Meny her på Østre Havn er nærmere en nærbutik. Mange lokale har sagt, at de glæder sig over, at det blev en kvalitetsbutik og ikke endnu en discountbutik, der kom hertil, siger købmanden.

Anders Mogensen vil ikke sætte tal på forventningerne eller på omsætning eller kundekurv i Meny i Skalborg.

- Men Skalborg har kædens største kundekurv, og vi forventer, at butikken her får en kundekurv på mellem 25 og 33 pct. af Skalborgs. Omsætningen det første år forventes at ligge på en fjerdedel af Skalborg, siger han.

Bringer erfaring med

Mens den store Meny i Skalborg har et stort nonfood-sortiment med en stor blomsterafdeling, en tekstilafdeling, brugskunst og isenkram, er den nye Meny en ren madbutik.

- De kvindelige kunder vil gerne have nonfood, og det ville være spændende at kunne have de varer i den nye butik også. Men vi har virkelig måttet skære til, siger Anders Mogensen.

En af de afdelinger, der har fået god plads, er slagter-delikatesseafdelingen, hvor kunderne også finder fersk og røget fisk og ost i et stort udvalg.

- Vi er nødt til at have produktionsafdelinger i begge butikker, for det er for bøvlet at levere og transportere fødevarer fra en butik til en anden. Skal man levere mere end 250 kg mad, skal leverandøren være certificeret som grossist, og derudover kræver det en kølebil og en mand til at køre den, siger købmanden.

[caption id="attachment_76818" align="alignnone" width="470"] Oksemørbrad var blandt slagtilbuddene på åbningsdagen.[/caption]

Det betyder dog ikke, at der ikke er synergieffekt mellem de to supermarkeder.

- Dels er der vores store erfaring, som vi tager med til den nye butik, dels har vi taget dygtigt personale med fra Skalborg, hvor vi blandt andet selv har uddannet vores delikatesseassistenter. De har flere medaljer fra deres elevtid, siger Anders Mogensen.

Både han og Thor Bak vil fortsat være en stor del af deres arbejdstid i Skalborg.

- Men vi vil også komme her. Blandt andet som coaches, siger han.

Opdateret 10. nov 2020