Ny mælkekarton skal reducere CO2-udledning

2. sep 2015 -
This describes the image

Arla introducerer nu en ny mælkekarton fremstillet af organiske materialer som træ og biologisk restaffald. Den nye karton udleder 20 pct. færre klimagasser end de traditionelle kartoner, og Arla satser på, at de kan reducere CO2-udledningen med 336 tons per år.

- Hvert år køber danskerne 193 mio. kartoner forskellige Arla-produkter. Så sammen med forbrugerne kan vi gøre en grøn forskel, der batter, når vi introducerer en mere bæredygtig karton, siger landechef i Arla Danmark, Tomas Pietrangeli.

I første omgang indeholder den nye karton produkterne fra Øko Harmonie-serien. Men Arla ser bæredygtige kartoner som et vigtigt skridt på vejen mod deres mål om, at CO2-udledningen i 2020 skal være reduceret med en fjerdedel i forhold til 2005.

Af Ditte Nygaard Larsen
dnl@dhblad.dk

Foto: Arla

Opdateret 10. nov 2020