Mere luft i økonomien for de danske husholdninger
Priserne på de varer og tjenester, danskerne generelt køber, steg med 0,9 pct. i januar, hvis man sammenligner med januar sidste år. Det viser de seneste tal fra Danmarks Statistiks såkaldte forbrugsprisindeks.
Forbrugerprisindekset måler prisudviklingen for de varer og tjenester, som danskerne for-bruger. Det betyder, at en indkøbskurv fra supermarkedet, der kostede 100 kr. sidste år nu vil koste 101 kr. i stedet.
Historisk set er det en lav stigning. Det skyldes først og fremmest, at vi har været gennem en langvarig krise, hvor lønningerne ikke er steget så meget, og virksomhederne har vænnet sig til ikke at hæve deres priser nær så meget som tidligere. Det betyder, at de priser, som forbrugerne møder ved kasseapparatet, er steget mindre end i tidligere år og mindre end danskernes lønninger.
Samtidig er renterne på de danske boliglån fortsat meget lave. De lave renter og stigende lønninger betyder, at danskerne i stigende grad oplever, at de har mere luft i budgettet ved slutningen af måneden.
At de danske familiers økonomiske situation er blevet forbedret, ser vi også i antallet af tvangsauktioner. Det lå i januar på 258, hvilket stadig er meget lavt og langt under niveauet under finanskrisen. Det er godt, da det viser at boligejerne generelt har en sund økonomi og har råd til at sidde i deres boliger.
Flere penge mellem hænderne
Dansk økonomi er inde i et opsving. I udlandet ser vi vækst i økonomierne, og der er grund til at tro, at det vil smitte af på udlandets efterspørgsel efter danske varer. Samtidig er der kommet gang i danskernes privatforbrug, som ellers har været lidt sløvt siden krisen. De lave renter og stigende huspriser er også med til at give danskerne flere penge mellem hænderne, og vi ser ikke denne tendens som en, der slutter lige foreløbig.
Vi har derfor god grund til, at tro at dansk økonomi også vil klare sig godt i de kommende år, og at vi for alvor har lagt krisen bag os. De generelt gode takter i dansk økonomi betyder også, at vi ikke ser grund til frygt for en opbremsning på arbejdsmarkedet på trods af stigningen i antallet af varslede fyringer i januar. Antallet var det højeste siden finanskrisen, og selvom det er en dårlig nyhed for de ramte mennesker og sætter dem i en ærgerlig situation, så kan det dog være en trøst, at der ikke er udsigt til, at folk vil stå uden arbejde i en længere periode.
Beskæftigelsen er steget uafbrudt siden 2013, og der er generelt en stigende efterspørgsel efter arbejdskraft i virksomhederne. Antallet af nyopslåede stillinger er fortsat meget højt, og langt højere end hvad vi så under finanskrisen. Der er derfor god grund til at tro, at folk hurtigt vil kunne komme tilbage i arbejde.