Indkøbsturen bliver virtual reality

28. sep 2016 -
This describes the image
Skrevet af: Henrik Denman

Den franske hypermarkedskæde Carrefour giver i denne tid sine kunder den ultimative indkøbsoplevelse. Kæden inviterer kunderne ind i den virtuelle fremtid og giver dem helt nye indkøbsoplevelser gennem virtual reality-briller.

Carrefour tilbyder i en periode kunderne i 228 hypermarkeder i Frankrig virtual reality-briller. Det koster kunden tre euro eller godt en 20’er. Fra Carrefours side er det ambitionen, at den nye mulighed for at opleve indkøb i en moderne dagligvarebutik gennem virtual reality-teknologi skal føje sig til de mange andre tilbud, kæden har, hvor priserne er sat ned med helt op til 70 og 80 pct.

Af sted i indkøbsvognen

Carrefour er den første detailhandler i Frankrig, der gør virtual reality tilgængelig for kunderne ved at lancere egne virtual reality-briller eller blot VR-briller og ved samtidig at lancere en app til smartphones.

Den oplevelse, kunderne får, bringer dem bl.a. gennem russiske bjerge – ombord i en indkøbsvogn. Ved hjælp af VR-teknologien bliver kunderne skudt af sted med højt fart på en rutschebanetur gennem fem utrolige verdener, hvor de samtidig ser en række produkter, som Carrefour er kendt for. Det drejer sig om en hule med friske fødevarer, en zen-verden med hygiejne- og skønhedsprodukter, en skov med fødevarer, en futuristisk verden med hi-tech multimediaprodukter og en verden fyldt med produkter til den store fest.

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?