Hvad bliver der af grænsehandlen?

12. feb 2016 -
This describes the image
Arkivfoto: Ulrik Samsøe Figen
Skrevet af: Henrik Denman

Regeringen vil rydde op i afgiftsjunglen, men ønsker regeringen også at bruge penge på at bekæmpe grænsehandel og illegal import?

Regeringen har nu sat gang i en oprydning i punktafgifterne. Derfor har skatteminister Karsten Lauritzen (V) nedsat et udvalg, der i 2017 skal komme med anbefalinger til, hvordan punktafgifterne kan gøres enklere.

Det længe ventede politiske udspil hilses i sagens natur velkommen af bl.a. detailhandlens organisationer.

”Det er dagligdag for de danske virksomheder at kæmpe med de myriader af afgifter, som vi har i Danmark. Derfor er det et kærkomment ønske at få ryddet op i dem,” siger skattepolitiske chef i Dansk Erhverv, Jacob Ravn.

”En gennemgang af de alt for mange, og alt for bøvlede punktafgifter, har længe været et stort ønske hos os,” siger vicedirektør i De Samvirkende Købmænd, Claus Bøgelund Nielsen.

For dagligvarebranchen er der imidlertid grund til at stille spørgsmål ved, om regeringen ønsker at imødekomme branchens helt afgørende problem, nemlig punktafgifterne som årsag til både en omfattende grænsehandel og et voksende problem med illegal import af slik?

Vil lette bøvlet

I sit udspil understreger skatteministeren, at regeringen vil rydde op i virvaret af punktafgifter for at lette erhvervslivet for administrativt bøvl. Det skal være lettere og billigere at drive virksomhed i Danmark.

Ministeren nævner ikke med ét ord, at punktafgifter byder på andre problemer end administrativt bøvl. Der er eksempelvis ingen tvivl om, at enhver producent af fødevarer, hvori indgår nødder, længes efter at få strømlinet reglerne og allerhelst fjernet nøddeafgiften. Hvorfor have en afgift på sunde fødevarer?

Men punktafgifterne har andre negative effekter, nemlig en grænsehandel, hvor talrige danskere dagligt kører især syd for grænsen udelukkende med det formål at købe nydelsesmidler, hvor de tyske afgifter er markant lavere. Det ved Skatteministeriet – og dermed regeringen – alt om. Det fremgår af ministeriets grænsehandelsrapporter, som redegør for den tyske grænsehandel, der beløber sig til omkring seks mia. kr. årligt.

Skæpper i kassen

Punktafgifterne har i de senere år desuden medført et nyt problem, nemlig en omfattende import af illegal slik, der sælges i kiosker og grøntbutikker, og som byder på unfair konkurrence over for den del af detailhandlen, som følger reglerne.

Dansk Handelsblad kunne for knap et år siden, efter en høring i marts på Christiansborg, fortælle, at partierne i blå blok nærmest overbød hinanden i ønsket om at sænke de danske punktafgifter på nydelsesmidler. Liberal Alliance ville sænke alle punktafgifter på grænsefølsomme varer og ville sætte 4,1 mia. kr. af, Venstre havde afsat 250 mio. kr. til at sænke afgifter på de populære grænsehandelsvarer, og også De Konservative og Dansk Folkeparti var med på vognen.

Nu kan dagligvarebranchen konstatere, at de risikerer at blive dømt ude, når regeringen vil rydde op i afgiftsjunglen. Skatteminister Karsten Lauritzen sagde for nylig til Berlingske Tidende, at afgifter på chokolade, tobak og alkohol næppe vil indgå i oprydningen – fordi de skæpper så godt i statskassen.

”De bidrager med et meget stort milliardbeløb til statskassen, og derfor må jeg være ærlig og sige, at jeg ikke tror, man kommer til at fjerne eksempelvis chokoladeafgiften,” siger ministeren.

Et lyspunkt er, at regeringen faktisk godt kan både rydde op i punktafgifterne og sætte penge af til at sænke afgifterne på grænsefølsomme varer. En sænkelse af chokoladeafgiften, spiritusafgiften, ølafgiften og/eller vinafgiften behøver ikke afvente nogen større analyse, men blot på, at der dukker finansiering op. Det er et spørgsmål om politisk vilje og prioritering af de frie midler fra råderummet.

Alligevel bliver det centrale spørgsmål for de brancher i ministerens udvalg, der repræsenterer detailhandlen: Hvad bliver der af grænsehandlen og den illegale import af slik?

Opdateret 10. nov 2020