Hjem-IS ejere fik overskud første år

4. jun 2015 -
This describes the image
Skrevet af: Redaktionen

De nye ejere af Hjem-IS Danmark A/S har tjent penge allerede det første år efter overtagelsen af selskabet med de lyseblå isbiler fra Nestlé-koncernen. Hjem-IS havde i 2014 et resultat før skat på 7,2 mio. kr.
De fire ejere Frank Jør
gensen Waller, Erik Thaysen samt brødrene Tom og Per Roth stod oprindelig bag Viking Is, som var udbrydere af det Nestlé-ejede Hjem-IS.
Det lykkedes i slutningen af 2013 for udbryderne at købe Hjem-IS fra Nestlékoncernen, og Viking Is blev i den anledning integreret i Hjem-IS.
Nestlé koncernen tjente ikke penge på ejerskabet af Hjem-IS, men det har de
fire nye ejere gjort helt fra
begyndelsen.
- Vi er ikke bedre end Nestlé, vi er bare anderledes og måske mere gearet til den her størrelse virksomhed, end Nestlé var, siger Frank Jørgensen Waller, administrerende direktør i Hjem-IS.
Han roser Nestlé for en fair og god overgang efter købet.
-De har virkelig været meget professionelle, siger han.
De nye ejere har store planer for fremtiden og arbejder blandt andet på
at få flere produkter end
is med på bilerne og sælge mere som nethandel. Bilerne kører allerede med stenovnsbagte madbrød,
fisk og kød til grillen, og
senest er også kyllingeprodukter fra Danpo kommet med på vognen. Herudover har selskabet også købt fem såkaldte event-biler, der er en slags kørende cafeterier med kaffe, vand, sandwiches og selvfølgelig is.
Det er dog foreløbig den "gamle" isforretning, der giver overskud i øjeblikket, selv om de nye produkter på bilerne også har bidraget positivt.
Overskuddet kommer primært fra isbranchen, siger Frank Jørgensen Waller, og forklarer, at selskabet har haft udviklingsomkostninger på to-tre millioner på de nye forretningsområder.

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?