I sidste uge fik vi nyt omkring forbruget med offentliggørelsen af forbrugertilliden i april.
Tallene viste, at forbrugertillidsindikatoren stort set var uændret i april på 13,7 mod 13,9 i marts. Den befinder sig dermed fortsat på et meget højt niveau. En stor overvægt af forbrugerne mener, at både deres egen og især dansk økonomi er bedre end for et år siden, og det er vi da også helt enige med dem i. Samtidig viste andre tal fra Danmarks Statistik, at detailsalget steg med 0,5 procent i marts korrigeret for sæsonudsving og prisændringer.
Det er en kraftig stigning, som indikerer en pæn fremgang i privatforbruget. Det hører dog med til historien, at den kraftige fremgang kommer efter to svage måneder for detailsalgsindekset. Indekset er desuden ikke den bedste indikator, vi har for privat-forbruget, men tal data Dankortomsætning og bilsalg har ligeledes peget mod stærk fremgang i marts.
Forbrugertilliden har været høj i over et år, uden at det har udløst nogen afgørende vending i, hvad vi faktisk bruger. Martstallene kan være tegnet på, at vendingen endelig er kommet. Det er bestemt ikke noget, man kan konkludere ud fra bare en måneds tal, men det er en mulighed. Den seneste tids kraftigere og bredere stigning i huspriserne kan have været det sidste element, der manglede. Gældsefterslæb Vi venter fortsat forbrugsfremgang i den kommende tid, men det bliver næppe et kraftigt forbrugsopsving. Årsagen er, at vi stadig slæber rundt på gælden fra sidste forbrugsopsving. I kroner og øre er gælden nu større end før krisen, mens huspriserne er betydeligt lavere. Men med stigninger i realindkomst, beskæftigelse og huspriser er der god mulighed for, at privatforbruget i det mindste holder op med at trække væksten ned.