Fra i dag er der pant på poser i Netto

16. apr 2018 -
This describes the image
Foto: Netto

CSR-politik er for alvor blevet et konkurrenceparameter, og nu er turen kommet til plastikposerne.

Dansk Supermarkeds discountkæde Netto indfører som den første danske kæde pant på plastikposer. Det sker fra i dag - i første omgang som en test i kædens 56 butikker på Fyn.

Det sker i samarbejde med WWF Verdensnaturfonden.

Kunderne i de fynske butikker kan derfor fremover vælge at betale 50 øre ekstra for deres plastikposer i Netto, men når de kommer retur med dem i butikken, vil Netto give 1 kr. tilbage. Netto betaler differencen, og overskuddet fra de poser, der ikke returneres, går til WWF Verdensnaturfonden.

– Vi er meget overvældede over den modtagelse, som vores nye pantordning er blevet mødt med af engagerede kunder, som har glædet sig til den. Det er samtidig kun det første af mange skridt mod vores klare og langsigtede mål: Nemlig, at intet af den plast, der anvendes i Netto, ender i naturen, fortæller Michael Løve, der er direktør i Netto International.

Hvis initiativet fungerer, forventes pantordningen udbredt til samtlige Nettos næsten 500 butikker i Danmark samt i udlandet, hvor Netto driver flere end 800 butikker fordelt over Sverige, Polen og Tyskland.

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?