Fødevareskoler åbner Food Halls

15. aug 2017 -
This describes the image
Det er med kvaliteten i fokus, at ZBC Food Hall leverer mad og læring til skolens elever. Foto: ZBC
Skrevet af: Henrik Denman

I Ringsted, Næstved og Roskilde kan man nu få en fantastisk madoplevelse i de helt nye Food Halls, som er taget i brug på erhvervsskolen ZBC's tre afdelinger.

Fremover kan alle elever og ansatte på ZBC få gode madoplevelser i dagligdagen, når elever og personale i fællesskab sørger for både nærende og lækker mad til skoledagen.

Med ZBC Food Hall er læring tænkt ind i kantinedriften. Det er eleverne, der laver maden og får relevant læring samtidig med, at elever, lærere og andre på ZBC kan nyde godt af den gode og spændende mad.

- Som Danmarks største fødevareskole vil vi også være Danmarks bedste fødevareskole. Vi vil skabe en kvalitetsoplevelse, når man spiser, og det er, hvad vi får med ZBC Food Hall. Madoplevelsen skal afspejle kvaliteten i undervisningen, og Med Food Hall smelter driften sammen med erhvervsuddannelserne - og det giver god mening, siger uddannelsesdirektør Glenny Hansen i en pressemeddelelse.

 

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?