Færre salgselever tager praktikken på skolen

14. feb 2018 -
This describes the image
Butikseleverne i Dansk Supermarked åbner hvert år deres eget storcenter. Arkivfoto: Ulrik Samsøe Figen

Ved årets udgang var lige knap 700 salgsassistent-elever i skolepraktik, og det er et fald på 27 pct., når man sammenlig-ner med samme tidspunkt et år tidligere. Da var 955 elever i skolepraktik.

Det viser tal fra det merkantile Uddannelsesnævnet.

En stor del af uddannelsen som salgsassistent foregår i en butik – i hvert fald, når det kan lykkes for den unge at finde en butiksejer, der vil være mester. Når det ikke lykkes, må den unge i stedet gå i skolepraktik. Den kan dog afløses af kortere praktikperioder i en butik, men nogle elever tager hele praktiktiden på skolen.

Når mængden af elever, der var i skolepraktik i 2017 er lavere end i 2016, skyldes det desværre ikke, at flere kom i praktik. En af årsagerne til den store nedgang er, at presset på praktikpladser var ekstra stort i 2016, da ekstra mange elever i forbindelse med reformen skulle i praktik på samme tid.

Fald i praktikpladser i syv år

I alt 3560 unge underskrev en uddannelsesaftale med en butik i løbet af 2017, og det er
3 pct. færre end året før.

5593 unge i alt var i gang med et praktikforløb ved årsskiftet, og det er 2 pct. færre end ved udgangen af 2016. Til sammenligning var i alt 7343 unge i praktik i en butik ved årets udgang i 2011. Det var det højeste tal i de seneste syv år. Siden er antallet af unge i praktik faldet støt.

I 2017 blev begrebet fordelsuddannelse indført. Det betyder, at elever på nogle uddannelser er sikret en praktikplads, og at mester får en bonus for at uddanne den unge. Fordelsuddannelser er i de fag, der mangler eller kommer til at mangle svende i nær fremtid. Det gælder ikke for detailhandelsuddannelserne.

Opdateret 10. nov 2020