E-grænsehandel rammer danske butikker
For forbrugerne er det et sandt eldorado at kunne supplere de daglige butikker i hjembyen med det enorme udvalg af internationale netbutikker. Men for dansk detailhandel byder udviklingen på store problemer. Med den stigende e-handel følger en øget e-grænsehandel, som koster danske arbejdspladser og momsprovenu.
Dansk Erhverv råber derfor nu vagt i gevær. En ny fremskrivning fra erhvervsorganisationen viser, at danskerne i 2020 vil lægge op mod 185 mia. kr. i netbutikkerne. Det vil være en fordobling i forhold til i dag.
Stor vækst
Danskerne er flittige ved
tasterne, når de handler. E-handlen slog igen rekord sidste år og rundede ifølge Dansk Erhvervs beregninger 80 mia. kr.
De senere år har e-handlen oplevet tocifrede vækstrater, og vækstpotentialet er fortsat enormt, vurderer politisk konsulent i Dansk Erhverv, Marie Louise Thorstensen.
- Danskerne er blevet rigtig glade for de mulighe
der og den fleksibilitet, e
handlen giver. Desværre ser vi også en tendens til, at en stigende andel af e-handlen foregår i udenlandske netbutikker, fordi der generelt er et højt omkostningsniveau i Danmark, og fordi danskerne er gode til sprog og ikke ser det som en barriere, siger hun.
Hun mener, at den stigende e-grænsehandel er problematisk, fordi det koster omsætning i de danske netbutikker og dermed daske jobs.
Desuden går staten slip af momsindtægter.
Konkurrenceudsat
Dansk Erhverv har beregnet, at e-grænsehandlen kan nå op på 46 mia. kr. i 2020, som er mere end fordobling i forhold til 2014.
- Der er behov for et opgør med myten om, at detailhandlen er et hjemmemarkedserhverv. Detailhandlen er, i lighed med bl.a. industrien, særdeles konkurrenceudsat, hvilket ehandlen er et lysende eksempel på. Når danskerne vælger at e-handle i udlandet, sker det på bekostning af salg og servicearbejdspladser i både danske netbutikker og fysiske butikker, siger Marie Louise Thorstensen.
En særlig udfordring ligger i, at udenlandske netbutikker ikke altid afregner dansk moms, som de ellers er forpligtet til.
"Der er behov for et opgør med myten om, at detailhandlen er et hjemmemarkedserhverv."
MARIE LOUISE THORSTENSEN, DANSK ERHVERV