Danmarks Statistik offentliggjorde i løbet af sidste uge udviklingen
i inflationen i januar. Tallene viste, at inflationen var
på negative 0, 1 %, når man sammenligner de gennemsnitlige priser i januar med samme måned sidste år.
Det er første gang siden 1954, at priserne i gennemsnit falder, så vi altså
i princippet ikke har inflation, men deflation. Der er
tre forklaringer på faldet. For det første betyder den langvarige krise i Europa, at det er svært for virksomhederne at sætte priserne op og svært for de ansatte at kræve mere i løn. Det gør,
at inflationen er lav. For
det andet har det store fald i olieprisen givet markant billigere benzin og olie til forbrugerne de seneste måneder.
Og for det tredje var der en sænkning af forsyningssikkerhedsafgiften fra nytår,
som altså har trukket infla
tionen det sidste stykke ned under nul.
Deflation bliver ofte
fremstillet som noget meget farligt, der giver minder om den store depression i 1930'erne. Men der er ingen grund til at ærgre sig over, at vi får billigere benzin. Det farlige er, hvis de negative forventninger bider sig fast, så vi også får vedvarende fald i for eksempel lønninger og huspriser.
Det vil blandt andet betyde, at vores gæld reelt vokser, selv om vi betaler af på den. Det er ikke den situation vi er i nu, og
deflationen bliver i denne
omgang højst sandsynlig et midlertidigt fænomen. Således kommer vi nok allerede i februar til at se positiv
inflation igen.
Boligmarkedet godti gang
Ejendomsmæglerkæden home offentliggjorde i sidste uge tal for hus- og ejerlejlighedspriserne i januar.
Tallene viste, at både hus- og ejerlejlighedspriserne på landsplan steg fra december sidste år til januar i år med henholdsvis 0, 7% og 1, 4%, når man korrigerer for sæson og udglatter over de seneste tre måneder. Det betyder, at hus- og ejerlejlighedspriserne på landsplan ligger henholdsvis 4, 7% og 9, 9% højere end samme tidspunkt sidste år.
Selvom det danske boligmarked er i fremgang, ligger priserne stadigvæk under niveauerne før krisen. Således lå huspriserne i januar 17, 9% lavere end da de toppede i december 2006, mens ejerlejlighedspriserne er 10, 2% under sit højeste niveau i august 2006.
Vi forventer, at boligmarkedet vil fortsætte fremgangen i år og næste år på baggrund af fortsat øget beskæftigelse og lave renter så langt øjet rækker. Kombinationen af Den Europæiske Centralbanks annoncering af sit massive opkøbsprogram og Nationalbankens
fire rentenedsættelser på
blot én måned har betydet, at de lave renter på boliglån er blevet endnu lavere.
Man skal dog huske på, at selvom tallene peger i retning af, at det danske boligmarked er i bedring, så er udviklingen meget forskellig på tværs af landet. Der er stadigvæk områder i Danmark, hvor huspriserne er faldende.