Danskerne købte for 73,5 mia. kr. på nettet i 2014

6. feb 2015 -
This describes the image

FDIH e-handelsanalyses årsrapport 2014 viser, at der blev handlet via nettet i alt 132 millioner gange i 2014.

Det skriver foreningen i en pressemeddelelse.

Næsten en tredjedel af børnefamilierne handlede på nettet mere end 5 gange hver måned i 2014, og især inden for varekategorien Tøj, Smykker og Sko, der fortsat er de mest populære blandt alle aldersgrupper.

Dagligvarer, Mad og Drikke er steget markant fra 2013 til 2014.

Handlerne foregår oftere via mobiltelefoner og især tablets, som børnefamilierne brugte til mere end hver 5. handel, viser FDIH e-handelsanalyse for hele 2014.

- Mobiltelefonerne vinder generelt stærkt frem som søgeredskab for danskerne under 50 år, hvor man orienterer sig om varer og butikker, men man køber ikke så tit via mobilen endnu. Derimod er det tablets, der tegner sig som afløser for pc’erne, når købet skal foretages. Tabletten er ofte lige ved hånden, så en søgning efter en vare fører oftest til et køb af varen. Det stiller krav til butikkerne om at tilpasse hjemmesider og betalingsmetoder til de mobile enheder, især tablets, så købet gennemføres nemt og enkelt, siger Annette Falberg, adm. direktør i FDIH.

Af Helle-Karin Helstrand
hkh@dhblad.dk

Foto: Colourbox

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?