Danske virksomheder er mest digitale
Danske virksomheder er EU's mest digitaliserede, og handlen er en af de brancher, der er længst fremme herhjemme.
Det viser Eurostats seneste statistik om udbredelsen af teknologi i virksomhederne.
Virksomhederne i undersøgelsen befinder sig i brancher inden for de private, ikke-finansielle byerhverv og har mindst 10 ansatte.
Den danske førsteplads i EU skyldes, at andelen af virksomheder, der anvender en række basisteknologier, er relativt høj. De basisteknologier, der er mest udbredte i danske virksomheder, er hurtig internetforbindelse, medarbejdere med bærbart udstyr til mobil internetadgang, egen hjemmeside og brug af sociale medier.
Til gengæld er avanceret teknologi inden for andre områder som e-salg til udlandet og big data-analyse mindre udbredt end i lande, vi typisk sammenligner os med.
Detailhandel kræver digitale løsninger
Holland følger lige efter Danmark, og derefter følger Finland, Belgien, Norge og Sverige.
Hurtigt internet
En forudsætning for digitalisering er virksomhedernes adgang til hurtig internetforbindelse. Hertil kommer, at andelen af danskere med bærbart udstyr til arbejdsbrug er stor.
Undersøgelsen peger også på, at der sker en deling af information med kunder og leverandører. I 2017 havde 23 pct. af virksomhederne i Danmark delt sådanne informationer med andre virksomheder. Til sammenligning udgjorde andelen 18 pct. i EU.