Dansk Supermarked fortsætter milliardinvesteringer

6. apr 2018 -
This describes the image
Foto: Claus Sjödin
Skrevet af: Søren Tougaard

På dagen, hvor Coop offentliggjorde enkelte nøgletal for 2017 og en forbedret indtjening på en kvart mia. kr., var adm. direktør for Dansk Supermarked Group, Per Bank, ikke sen til at varsle en fortsat milliardstor investering i 2018.

- Dansk Supermarked investerer ikke kun i nye Netto og Føtex-butikker, men også i Bilka hvor vi har et ambitiøst investeringsprogram. I 2018 investerer vi ca. 2 mia. i vores butikker samt digitale løsninger til glæde for vores kunder med henblik på at forstærke vores position i et konkurrencepræget marked, skriver Per Bank på Linkedin.

Dansk Supermarked Group investerede også 2 mia. kr. i både 2016 og 2017 i blandt andet nye og moderniserede butikker samt i e-commerce-forretningen.

Samtidig ventes den vedvarende prisreducering af mere end 2.000 varer i Føtex at være en investering, der på kort sigt koster koncernen ca. 250 mio. kr. på bundlinjen, ifølge Per Bank.

Dansk Supermarked forventes at fremlægge regnskab senere i april. Coops færdige regnskab offentliggøres efter landsrådsmødet den 14. april.

Opdateret 10. nov 2020