Dansk Retursystem får nyt look

28. jun 2016 -
This describes the image
Foto: Dansk Retursystem
Skrevet af: Henrik Denman

 

Dansk Retursystems lastbiler, der præger bybilledet over hele landet, er ved at skifte look. Virksomheden har fået et nyt logo, og det vil i fremtiden præge virksomhedens lastbiler, der henter returemballage fra bl.a. dagligvarebutikkerne.

Dansk Retursystem går også nye veje på anden vis. En af Dansk Retursystems lastbiler kører nu med biogas frem for diesel i tanken.

– Vores kerneopgave med at samle danskernes tomme flasker og dåser i et lukket kredsløb og smelte dem om til nye flasker og dåser er i sig selv godt for miljøet og jordens ressourcer. Det giver rigtig god mening, at vi nu tager det første skridt til også at gøre vores transport mere klimavenlig og CO2-neutral, siger Lars Krejberg Petersen, adm. direktør i Dansk Retursystem.

Den første lastbil på biogas skal gøre Dansk Retursystem klogere på, hvordan man får en grønnere profil på flere af de over 50 lastbiler, som hver dag henter tomme flasker og dåser hos mere end 1.000 kunder fordelt over hele landet.

 

Opdateret 10. nov 2020