Ser man isoleret på bundlinjen, blev 2017 et væsentligt bedre år for dagligvarevirksomhederne end 2016. I alt formåede selskaberne at hæve årets overskud til samlet lige over 1,56 mia. kr. mod mere beskedne 891 mio. kr. forrige år.

Fremgangen på 75 pct. på bundlinjen skyldes nu langt fra forbedringer i selskabernes kerneforretning alene.

F.eks. medførte salget af Næstved Storcenter til kapitalforvalteren Blackrock, at Dansk Supermarked kunne hæve bundlinjen med 376 mio. kr. til 1,7 mia. efter frasalget gav detailkoncernen en nettogevinst på over 800 mio. kr.

Også Coop Danmark kunne samlet for koncernen og de selvstændige brugsforeninger hæve årets resultat med 90 pct., fra 217 mio. kr. til 412 mio. kr.

Her gav frasalg og øgede lejeindtægter i forbindelse med en intern omstrukturering af Coops ejendomsaktiver Sønderhøj og Mega Syd koncernen en ekstra engangsindtægt på ca. 100 mio. kr.

Det vil altså sige, at lige i underkanten af en halv mia. kr. af overskudsvæksten på samlet 673 mio. kr. stammer fra ovennævnte frasalg og ændrede regnskabspraksis.

Vækstlokomotivet Rema 1000

De senere års regnskaber viser en stærk polarisering blandt de hjemlige dagligvareselskaber, og 2017 var absolut ingen undtagelse fra den tendens.

Blandt de selskaber, der klarede sig bedst det forgange år, ligger Rema 1000 helt i top.

I 2017 præsterede koncernen med hovedsæde i Horsens en uhørt høj omsætningsvækst på 10 pct. mod 7 pct. vækst året forinden, efter at have hævet omsætningen med 1,6 mia. kr. til samlet 17,4 mia. kr.

Samtidig formåede Rema 1000 nok engang at vise, at der med den stigende omsætning også følger en bedre bundlinje, som steg fra 292 mio. kr. til 367 mio. kr. sidste år.

Målt på overskudsgraden, der angiver selskabets evne til at tjene penge, halter Rema 1000 med en overskudsgrad på 2,7 dog stadig en del efter Dansk Supermarked Group, der fra 1. juni tager navneforandring til Salling Group.

Her steg Dansk Supermarkeds Groups overskudsgrad fra 3,7 til 4,2 efter et år, der bød på fremgang på både top- og bundlinje.

Således steg koncernens omsætning med 900 mio. kr. til 58,8 mia. kr. mens driftsresultatet blev forbedret 308 mio. kr. til godt 2,5 mia. kr.

Også Coop Danmark gik som ventet frem i både driftsresultat og bundlinje efter forrige års skuffende regnskab.

Driftsresultatet gik næsten frem med det dobbelte, fra 274 mio. til 528 mio. kr.

Omvendt halter Coop med en omsætningsvækst på blot 0,2 pct. til samlet 44,8 mia. kr. væsentligt efter de stærkeste aktører i branchen.

Lukninger koster

Blandt de aktører, der klarede sig klart dårligst sidste år, finder man Dagrofa og Aldi, der begge måtte igennem omfattende butikslukninger sidste år.

Dagrofas samlede aktiviteter samt nedlukningen af Kiwi-kæden er samlet i Mahia-koncernen, der sidste år kom ud med et underskud på 592 mio. kr. mod et minus på 655 mio. kr. i 2016.

Heraf udgjorde driftsunderskuddet i købmandskæderne Meny, Spar, Min Købmand og Let-køb samt i de tilknyttede selskaber Dagrofa Logistik og Foodservice Danmark 272 mio. kr.

Det betyder, at selve nedlukningen af Kiwi alene kostede 320 mio. kr. sidste år.

Lukningen af Kiwi-kæden betød også, at Dagrofas samlede omsætning faldt med 1,2 mia. kr. til 17,4 mia. kr. i 2017, hvilket svarer til en minusvækst på 7,5 pct.

Kort efter Dagrofas annoncering af Kiwi-kædens stop, offentliggjorde Aldi, at 32 af kædens underskudsgivende butikker drejede nøglen om i løbet af sommeren 2017.

Den beslutning har ligeledes indvirket kraftigt på årsregnskabet, hvor underskuddet blev forøget med 83 mio. kr. til minus 326 mio. kr. efter et EBIT-resultat på minus 313 mio. kr. Trods de mange lukninger holdt Aldi fast i omsætningen, der bød på en lille stigning på 100 mio. kr. til samlet 3,8 mia.

Hos Løvbjerg-kæden var 2017 status quo med en omsætning på 1 mia. kr., et driftsresultat på ca. 10 mio. og et overskud på 5 mio. kr.

Som eneste dagligvareaktør er Lidl ikke medregnet i denne artikel, da de sædvanligvis ikke offentliggør regnskabstal for deres danske aktiviteter.