Butikker kan åbne på helligdage

4. jun 2015 -
This describes the image
Skrevet af: Redaktionen

Detailhandlen kan i fremtiden få dispensation fra lukkeloven til at holde åbent i forbindelse med lokale arrangementer.
Dispensationen kan ikke gives til enkelte butikker, og det er kommunalbestyrelsen, som skal indstille et ønske om at holde åbent på helligdage til Erhvervsstyrelsen, som træffer den endelige afgørelse.
Et stort flertal i Folketinget står bag vedtagelsen af ændringen af lukkeloven.
Kun Enhedslisten stemte imod.
Regeringen ønsker med opbakning fra bl.a. Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative med lovændringen
at skabe større fleksibilitet
ved at give mulighed for, at butikkerne i en by i forbindelse med mindre, lokale arrangementer kan få tilladelse til at holde åbent, så den mulighed ikke kun gives i forbindelse med meget omfattende arrangementer som f.eks. starten på cykelløbet Tour de France for et par år siden.
DSK er imod
Både Dansk Erhverv og De Samvirkende Købmænd er imod lovændringen. Derimod er Forbrugerrådet Tænk positivt indstillet.
Dansk Erhverv peger på, at den nuværende lov om detailsalg blev til på baggrund af et kompromis med tilslutning fra størstedelen af detailhandlen, og at regeringen derfor burde drøfte forslaget med parterne bag det såkaldte "nationale kompromis" fra 2009.
DSK mener, at lovændringen undergraver hensigten med "det nationale kompromis" fra 2009. DSK har i stedet foreslået et kompromis, nemlig at forslaget kunne ændres til, at kommunalbe
styrelsen fik tilladelse til at
råd over én fri, årlig helligdag mv. til arrangementer af særlig karakter.
Erhvervs- og Vækstministeriet har imidlertid valgt at fastholde det oprindelige forslag.
HK Handel
HK Handel støtter intentionen bag lovforslaget om at skabe mulighed for øget økonomisk aktivitet, men fremhæver, at der i forvejen er rig mulighed for at handle de mere end 351 dage om året, hvor butikkerne kan holde åbent døgnet rundt.
HK Handel fremhæver også, at de ansatte i detailhandlen i forvejen arbejder om aftenen og i weekenderne, men hertil siger ministeriet, at det gør en lang række andre personalegrupper også, f.eks. inden for transport og restaurationsbranchen.
Kommunalbestyrelsen skal derfor i fremtiden indsende ønske om dispensation fra lukkeloven til Erhvervsstyrelsen, som vil tage stilling ud fra en konkret vurdering.
LUKKELOVEN
Lov om detailsalg fra butikker mv. - populært kaldet lukkeloven - fastsætter regler for åbningstiderne i butikkerne. I 2012 trådte den sidste del af lukkelovsændringen fra 2010 i kraft. Det betyder, at butikkerne i meget vid udstrækning kan holde åbent, som de ønsker. Tilbage er alene restriktioner på en række helligdage.
Helligdagene er følgende dage: Nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, påskedag, 2. påskedag, St. Bededag, Kr. Himmelfartsdag, pinsedag, 2. pinsedag, 1. juledag og 2. juledag.
Derudover gælder restriktionerne også på grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag efter kl. 15.
Butikker, der hovedsageligt sælger dagligvarer, og som har en omsætning på under 32,2 mio. kr. , kan altid holde åbent.

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?