Andelsmejeri ikke skyld i sygdomsudbrud
Bornholms Andelsmejeri var ikke skyld i det campylobacter-udbrud, som i starten af juni var skyld i, at mindst 154 personer blev syge. Det er konklusionen efter Fødevarestyelsen og Statens Seruminstitut har kigger ind i sagen.
Det skriver Bornholms Tidende.
- Det er ikke lykkedes at finde smittekilden. Vi har blandt andet bedt andelsmejeriet om at udforme en handlingsplan vedrørende overvågning af produktionen, siger Nikolas Hove, beredskabschef i Fødevarestyrelsen, avisen.
Mistanken faldt ellers på mejeriet, da en spørgeundersøgelse fra Statens Seruminstitut blandt de smittede viste, at en stor andel af de smittede havde indtaget produkter fra netop mejeriet. Men den mistanke er nu løftet, hvilket glæder bestyrelsesformanden for mejeriet, Kim Larsen.
- Det er jeg glad for. Det er ikke sjovt at være beskyldt for noget, man ikke kan finde bevis for, lyder det.