78 pct. af danskerne handler på nettet

26. feb 2015 -
This describes the image
Skrevet af: Redaktionen

En ny undersøgelse fra EU-Kommissionen placerer Danmark helt i top som et af de lande, hvor flest har handlet online.

I 2014 var det hele 77,7 pct. af danskerne mellem 16 og 74 år, der handlede på nettet - mod 70 pct. i 2011.

- Det placerer Danmark i den europæiske superliga, hvad angår e-handel, og kun briterne overgår os, siger Marie Louise Thorstensen, politisk konsulent i Dansk Erhverv.

Storbritannien ligger nummer et på EU-listen med en andel på 78,7 pct., mens vores nabolande Norge og Sverige kommer ind som nummer tre og fire.

- Vi har set tocifrede vækstrater i e-handlen de senere år, og det vil sandsynligvis fortsætte en årrække endnu. Danskerne er dog stadig også glade for at handle i de fysiske butikker, og de to handelsformer supplerer hinanden godt, så forbrugerne har mange valgmuligheder, når de skal shoppe, siger Marie Louise Thorstensen.

Ifølge Dansk Erhvervs beregninger udgjorde e-handlen i 2014 ca. 10 pct. af danskernes privatforbrug, ekskl. boligudgifter.

Foto: Post Danmark

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?