Plantebaseret kost får millionindsprøjtning
-
Plantebaserede fødevarer skal være en dansk styrkeposition. Derfor afsætter regeringen og dens støttepartier 20 mio. kr. til økologisk plantebaserede projekter over de næste fire år
Quinoa, kikærter og linser står på menuen hos flere og flere danskere. Efterspørgslen er stor og potentialet er enormt. Derfor har regeringen og dens støttepartier nu afsat 20 mio. kr. over fire år til at støtte projekter om økologiske, plantebaserede fødevarer.
Fødevareminister Rasmus Prehns mener, at Danmark skal være absolut verdensførende på det felt de kommende år.
- Hvis Danmark skal indtage en plads som plantebaseret frontløber, er vi nødt til at skabe gode rammer for den plantebaserede fødevareproduktion. De penge, vi nu afsætter, skal hjælpe driftige landmænd med at udvikle, producere og sælge de bedste plantebaserede, økologiske fødevarer, siger fødevareministeren i en pressemeddelelse.
Alle kan søge
De 20 milo. kr. udmøntes via en særpulje i Fonden for Økologisk Landbrug, som alle kvalificerede ansøgere frit kan søge.
Det er tanken, at puljen skal støtte projekter, der styrker f.eks. dyrkningen af de plantebaserede fødevarer, vidensgrundlaget om ernæringen eller eksporten af plantebaserede fødevarer til andre lande.