"Danskerne bør tilskyndes til at spise mere klimavenligt".

Sådan lyder et af flere grønne budskaber i den nye statusrapport fra Klimarådet, der netop er blevet offentliggjort, og som har fokus på, hvordan Danmark kommer i mål med at reducere landets CO2-udledning med 70 pct. målt i forhold til niveauet i 1990.   

Ca. 20 pct. af danskernes årlige CO2-udledning stammer fra fødevarer.

Og Klimarådet foreslår en forstærket indsats for mere klimavenlige fødevarer. Det skal blandt ske ved, at der skal indføres en officiel klimadatabase, et klimamærke samt et mål for klimavenligt mad i offentlige køkkener. 

Det er alle forslag, som erhvervsorganisationen Dansk Erhverv bakker op om. 

- Jeg er rigtig glad for, at Klimarådet siger klart og tydeligt, at vi skal skrue voldsomt op for VE-udbygningen på både land og til havs. I Dansk Erhverv vil vi f.eks. have mere fart på udviklingen af de danske energiøer. Det samme gælder nye, innovative grønne fødevarer, og det fokus er vi meget tilfredse med, at Klimarådet deler. Her har dansk erhvervsliv en unik position, som både kan skabe nye arbejdspladser og reducere de globale udledninger, siger Ulrich Bang, markedschef for klima, energi og miljø i Dansk Erhverv.

Afgifter omdrejningspunkt for omstilling

Med det seneste års klimaaftaler udestår stadig et reduktionsbehov i 2030 på 10 mio. ton CO2, som der endnu ikke er fremlagt tilstrækkeligt konkretiserede strategier eller udspil til virkemidler for.

Der er derfor fortsat lang vej til målsætningen, selv om der de seneste to år er sket betydelig fremdrift i den grønne omstilling, lyder det fra Klimarådets formand Peter Møllgaard.

- Regeringen er kommet langt i sin indsats, men det er ikke ensbetydende med, at det er tydeligt, hvordan de sidste reduktioner skal findes. Vi mangler stadig at se, hvordan regeringen vil gå resten af vejen til 70-procentsmålet, ved at den viser, hvilke konkrete initiativer der skal få os i mål, siger han. 

Klimarådet fokuserer i statusrapporten på centrale problemstillinger i den danske klimaindsats lige nu og bidrager med en række anbefalinger til konkret klimapolitik.

Rådet understreger, at en generel drivhusgasafgift bør udgøre fundamentet i klimapolitikken, og at regeringen allerede nu bør melde et sigtepunkt for afgiftsniveauet ud. Niveauet afhænger af, om afgiften suppleres af bundfradrag eller tilskud og af forventningerne til de afgørende reduktionsteknologier.

Klimarådet har tidligere vurderet, at den samlede tilskyndelse i afgiftssystemet til reduktioner bør være i størrelsesordenen 1.500 kr. pr. ton CO2e, og dette niveau synes stadig at være inden for skiven.

En generel drivhusgasafgift skal være flagskibet i klimapolitikken, og den motor der skal drive omstillingen. Vi anbefaler regeringen, at den hurtigst muligt melder et niveau ud for afgiften i 2030, så borgere og virksomheder kan begynde at indstille sig på, at det bliver dyrere at udlede drivhusgasser, siger Peter Møllgaard.