Too Good To Go får kritik for forretningsmodel

Madspild 6. dec 2021 -
This describes the image
Foto: Too Good To Go
  • Madspildsforkæmper Selina Juul kritiserer, at madspildsappen mere er interesseret i forretning end bekæmpe madspild. Too Good To Go afviser kritikken.

Skrevet af: Søren Tougaard

Alt mens den danske madspildsapp Too Good To Go netop har landet 156 mio. kr. i ny frisk kapital og indgår flere og flere partnerskaber i udlandet, møder virksomheden nu kritik fra flere sider. Det sker i Berlingske.

En af de skarpeste kritikere er ikke hvem som helst, men Selina Juul, der i den grad har formået at sætte madspild på dagsordenen. 

Sammen med madspildsaktivisten Matt Homewood kritiserer Selina Juul Too Good To Go for at gå mere op i forretning end klima. Selina Juul er selv hovedkraft i den frivillige organisation Stod Spild Af Mad. 

De peger især på, at madspildsappens brugere kan bestille overskudsmad en dag i forvejen, da det insinuerer, at madstedet blot laver ekstra portioner.

Mette Lykke, stifter og adm. direktør i Too Good To Go afviser selv kritikken: 

- Hvis man producerer til madspild, kan man slet ikke være på vores platform. Men forretningsmæssigt giver det heller ingen mening at producere noget, man sælger med 70 pct. rabat, siger hun til avisen. 

Too Good To Go blev lanceret i Danmark i starten af 2016 og har endnu sit første overskud til gode. Sidste år lød underskuddet på 142 mio. kr. 

 

 

Opdateret 6. dec 2021