Klimamærkning rykker tættere på: Støttepartier presser på for en klimadatabase for fødevarer

Lovgivning 1. dec 2021 -
This describes the image
Netto har forud for et officielt klimamærke, som er kontrolleret af staten, testet et egenudviklet klimamærke "Skyen".  Foto: Netto
  • Regeringens tre støttepartier ønsker penge på finansloven til en klimadatabase for fødevarer, der skal danne grundlag for et egentligt klimamærke

Skrevet af: Søren Tougaard

Der lægges lige nu arm om næste års finanslov. Her ønsker SF, Enhedslisten og Radikale en pulje på 10 mio. kr. til en officiel og offentlig dansk klimadatabase, der giver overblik over de enkelte fødevarers klimaaftryk. Det skriver Altinget

I dag findes en klimadatabase udviklet af den grønne tænketank Concito, der indeholder klimaaftrykket på 500 fødevarer. Denne database er udviklet med økonomisk støtte fra Salling Fondene. 

Men nu vil regeringens støttepartier sætte yderligere skub i udviklingen henimod et egentligt klimamærke, der skal vejlede forbrugerne i at købe og spise og mere klimavenligt. 

- Concito har i forvejen lavet et fremragende arbejde med en meget gennemarbejdet database, som jeg håber, at man vil lade sig inspirere af. Men det er fornuftigt, at staten også går den her vej, og derfor skal der sættes penge af til udviklingen nu, siger SF’s fødevareordfører, Carl Valentin.

Opdateret 1. dec 2021