Pressemøde: Nye restriktioner på vej

Lovgivning 17. dec 2021 -
This describes the image
Illustration: Ulrik Samsøe Figen
  • Statsminister Mette Frederiksen holder pressemøde kl. 14 om coronasituationen

Skrevet af: Søren Tougaard

Opdateres....

Coronasmitten sætter dag for dag nye rekorder. I dag ventes det, at smitten for første gang når over 10.000 smittede. Det er især den nye variant Omikron, der er på hastig fremgang her en uge før juleaften.

Derfor har statsminister Mette Frederiksen (S) indkaldt til nyt pressemøde i dag kl. 14, hvor hun vil give en opdatering på coronasituationen.

Flere sundhedseksperter peger på, at det er nødvendigt med flere restriktioner, for at undgå at sygehusene løbes over ende.

SF har blandt andet efterlyst, at man bliver nødt til at se nærmere på, hvor mange der må forsamles den kommende tid. Ligeledes kan flere restriktioner ramme det i forvejen hårdt ramte natteliv. 

Ifølge Ritzau foreslår Epidemikommissionen, at der indføres et arealkrav på fire kvm. per kunde i butikker under 2000 kvm. og seks kvm. per kunde i butikker over 2000 kvm. 

Blandt anbefalingerne er også, at barer og restauranter stopper for salg af alkohol kl. 22 og skal holde lukket fra kl. 23 til 05. 

Dernæst lukker en række aktiviteter og erhverv helt ned. Det gælder museer, biografer, teatre, spillesteder, messer, konferencer, tivoli, zoologiske haver mv. 

Opdateret 17. dec 2021