Krav om mundbind udfases i genåbningsplan

Lovgivning 18. maj 2021 -
This describes the image
Arkivfoto: Helle-Karin Helstrand
  • Holder den seneste genåbningsplan fra regeringen vil kravet om mundbind være udfaset i slutningen af august

Hvis alt går som ventet kan danskerne i slutningen af august - muligvis - lægge mundbindet på hylden. Et flertal af Folketingets partier er natten til tirsdag nemlig blevet enige om at påbegynde en udfasning af kravet om at bruge mundbind.

Efter planen skal det ske, når alle danskere over 16 år er blevet tilbudt en vaccine.

Det skriver Ritzau.

Afskaffelsen af kravet om mundbind kommer sammen med en afskaffelse af coronapasset, som partierne ligeledes er blevet enige om. 

- Vi kommer til at følge aftalen om udfasning af coronapasset til dørs. Det er ikke rimeligt, at folk skal bruge timevis på at få fornyet coronapasset i tide og utide, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Planen for udfasningen af mundbindskravet fremlægges til juni. Det fremgår af aftaleteksten om den yderligere genåbning. I aftalen ligger dog, at sundhedsmyndighederne fortsat vil kunne komme med anbefalinger om brug af mundbind i særlige situationer.

Opdateret 18. maj 2021