Før ny lov: De fire største dagligvarekoncerner skylder leverandører 22 mia.

Lovgivning 25. jun 2021 - 3 min læsetid
This describes the image
Foto: Colourbox
  • 1. juli træder ”Lov om urimelig handelspraksis” i kraft. Det betyder, at dagligvarekæderne skal betale for letfordærvelige fødevarer inden fire uger

Lukkede butikker, senere betalinger, konkurrenceforvridning og prisstigninger.
Det er er bare nogle af de konsekvenser, som forskellige aktører har varslet, før en ny lov om samhandel inden for fødevarebranchen træder i kraft.

Om spådommene bliver til virkelighed, vil snart vise sig, for om en uge, 1. juli. træder den nye ”Lov om urimelig handelspraksis” i kraft. Alle aftaler indgået herefter skal leve op til loven, og tidligere aftaler skal rettes ind inden 30. april 2022.

Loven betyder, at eksempelvis en dagligvarekæde skal betale sin leverandør inden fire uger, når varen er letfordærvelig – og inden otte uger med alle andre fødevarer.

Ved udgangen af 2020 skyldte de fire største dagligvarekoncerner deres leverandører 21,6 mia. kr. Beløbet er et øjebliksbillede, men det ligger ret tæt på gælden ved udgangen af 2019, da den lå på 21,3 mia. kr.

Leverandørgælden har været stigende over en årrække.

I 2013 var Salling Groups gæld til leverandørerne eksempelvis kun 4,9 mia. kr., men året efter fik koncernen, der dengang hed Dansk Supermarked, forlænget kredittiden hos leverandørerne. Tre år efter var gælden næsten fordoblet til 8,8 mia. kr.

Koncernen sælger sin gæld via et ”supply chain financing”- program, der betyder, at en tredjepart betaler leverandøren straks mod et ukendt gebyr.

Den mulighed er der fortsat, men en sådan aftale skal også leve op til loven.

At koncernerne ved, at det presser ikke mindste de mindre leverandører, har vist sig under corona-krisen, hvor flere af dem pludselig meldte ud, at de betalte de små producenter hurtigt for at sikre deres likviditet og dermed deres eksistens.

 

Butiksdød og højere priser

Loven er en implementering af et EU-direktivet, der er skabt for at sikre de små, sydeuropæiske bjergbønder, og det retter sig kun mod virksomheder med en årsomsætning mellem 14,8 mio. kr. og 2,6 mia. kr.

Men Danmark har valgt også at tage de store virksomheder med – dog er betalingsfristen til de store leverandører med en årsomsætning over 2,6 mia. kr. altid maksimalt otte uger – også når det gælder letfordærvelige varer.

Dagligvarekæderne har slået sig gevaldigt i tøjret og snakker om konkurrenceforvridning, bl.a. fordi andre EU-lande kun lader lovgivningen regulere fristerne for betalingen af de små leverandører.

Coop har forudsagt butiksdød blandt brugsforeningerne, der ikke har likviditet til at betale så hurtigt, og Salling Group siger, at nogle vil få deres penge senere end i dag.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) har som svar på et spørgsmål fra Folketingets Erhvervsudvalg medgivet, at forslaget kan medføre en stigning i priserne på nogle fødevarer.

Mærkevareleverandørerne MLDK vil egentlig gerne undgå lovgivning, men ønsker at alle leverandører skal have lige vilkår. Leverandørernes direktør Niels Jensen er derfor godt tilfreds med, at de danske politikere har valgt at medtage de store leverandører også.