Fødevarestyrelsen oplever hvert år sygdomsudbrud med maveonde, som vurderes at være forårsaget af  for langsom nedkøling af varmebehandlede fødevarer. Når det sker, skyldes det oftest, at der er produceret i store portioner uden at sikre den nødvendige kapacitet til at kunne køle fødevaren tilstrækkeligt hurtigt ned.

Det skriver Fødevarestyrelsen på sit website, hvor styrelsen fortæller, at kontrollørerne i peioden fra marts til august vil besøge en række som detailforretninger f.eks. restauranter, kantiner og slagtere og lignende, som producerer varm mad og efterfølgende nedkøler.

En række sygdomsfremkaldende bakterier kan overleve en regelret varmebehandling og, når temperaturforholdene er gunstige i et vist tidsrum, vokse frem og danne giftstoffer, som man kan blive syg af.

Korrekt nedkøling af fødevarer er derfor helt afgørende for fødevaresikkerheden, skriver styrelsen, der vil introducere værktøjet SiTTi, som skal give en forståelse for flere kombinationer af tid og temperatur, som skaber en sikker nedkøling.

Kampagnens formål er, at:

- kontrollere virksomhedernes håndtering og kapacitet til at nedkøle varmebehandlede fødevarer

- kontrollere virksomhedernes risikoanalyse og skriftlige egenkontrolprocedurer for nedkøling og sammenholde det med virksomhedens praksis

- vejlede om hvordan virksomheden ved at bruge risikoanalyse og egenkontrol som et aktivt redskab kan reducere risikoen, for at en utilstrækkelig nedkøling kan give vækst af sygdomsfremkaldende bakterier.

- introducere virksomhederne for værktøjet SiTTI og ''alt om nedkøling-sitet''

Fødevarestyrelsen vil i andre kampagner kontrollere, om mængden af fedt, sukker og proteiner svarer til deklarationen, om frosne fisk fra Frankrig nu også kommer fra Frankrig, og om forbrugerne kan regne med dyrevelfærdsmærket på kyllingen i køledisken.