60 pct. af Danmarks areal bliver brugt til landbrugsmarker. På langt størstedelen af markarealet - ca. 70 pct. dyrkes der foder til landbrugsdyr.

Det betyder, at langt størstedelen af de afgrøder, der dyrkes, skal igennem en ko, en gris eller et andet landbrugsdyr, før de ender som madvarer i køledisken.

Den nye plantefond skal sikre flere investeringer til plantebaserede fødevarer, som er langt mindre klimabelastende.

Der er netop afsat et historisk højt beløb på 675 mio. kroner frem mod 2030, som udelukkende går til plantebaserede fødevarer.

- Klimaklokkerne har ringet ind for længst. Vi må og skal gøre noget ved vores fødevareproduktion, hvis vi skal i mål med den grønne omstilling. Derfor skal Danmark have førertrøjen på, når det handler om plantebaserede fødevarer. Efterspørgslen efter plantebøffer og havredrik stiger både herhjemme og i udlandet. Så der er både et marked i massiv udvikling og en stor klimagevinst at hente, hvis vi i Danmark begynder at producere flere plantebaserede fødevarer, udtaler minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn (S).  

Ti organisationer indstiller medlemmer til bestyrelsen. Det er blandt andet Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, Plantebranchen, Forbrugerrådet Tænk, Dansk Erhverv og Klimarådet.  

Plantefonden skal yde støtte til forskellige formål såsom sortsudvikling, dyrkning, forarbejdning, salgsfremme, eksportfremme, uddannelse og vidensformidling.

Plantefonden er et centralt initiativ i landbrugsaftalen, som regeringen indgik i oktober 2021 sammen med Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne.