SuperGros søger ny vækst

Løvbjerg 11. jun 2015 -
2 min læsetid
This describes the image
Arkivfoto: Helle-Karin Helstrand
Skrevet af: Redaktionen

Siden NorgesGruppen kom ind som ny største ejer i Dagrofa-koncernen i efteråret 2013, har én overskrift domineret alle bestræbelser i virksomheden: Vækst! Dagrofa er på en vækstmission, hvor der skal lægges en stor - og udadtil hemmelig - etcifret procent oveni den aktuelle omsætning i forretningsområderne.
Det gælder også for Dagrofas grossistvirksomhed SuperGros.
Ifølge grossistselskabets årsrapport venter man en omsætning "på niveau" med 2014s 14,0 mia. kr. i år.
Men i et jobopslag i Dansk Handelsblad, hvor man i en nyoprettet stilling søger en salgsdirektør , bliver overliggeren løftet.
"I SuperGros har vi sat ambitiøse vækstmål for vore convenience-kunder samt det nordiske eksportmarked, samtidig med at vi vil øge det samlede totale salg hos koncernens kæder," står der blandt andet.
Reitan tog conveniencekunder Dagrofa har ikke ønsket at uddybe vækstambitionerne her i bladet.
Meget peger imidlertid i retning af, at konkurrenten Reitan Distribution frem over kan møde hårdere konkurrence fra SuperGros, når det gælder leverancer til convenience-sektoren - ikke mindst til de servicestationskæder, som ikke er "i familie" med Reitan via ejerskab.
I flere år er trafikken ellers kun gået én vej - når Reitan har vundet tidligere SuperGros-kunder som Statoil og Q8. Også den korte dagligvarekæde Løvbjerg gik sidst i 00'erne til Reitan.

Opdateret 12. jan

DH Food Professional banner