Løvbjerg kårer Årets Købmand

Løvbjerg 22. mar 2022 -
This describes the image
Foto: Løvbjerg
  • Med kåringen af Årets Købmand følger 10.000 kroner fra Løvbjerg-fonden og en skulptur af Christian Løvbjerg, der startede Løvbjerg-eventyret

Traditionen tro kårede Løvbjerg på sit årlige købmandsmøde i Horsens Årets Købmand, der i Løvbjerg-kæden også hedder Årets Christian. Titlen stammer fra Christian Løvbjerg, der åbnede den første butik i Løvbjerg i 1926.

Årets Christian er Søren B. Christensen, der er købmand i Løvbjerg i Ikast.

Søren B. Christensen har været tæt på hele fem gange, og har allerede vundet prisen én gang. Det var i 2015, da han var købmand på Koldingvej i Viborg.

I forbindelse med kåringen sagde adm. direktør for Løvbjerg Jesper Due blandt andet til vinderen:

”Søren, du vinder på grund af den ledelsesmæssige forskel, som du har gjort i 2021. Du har personligt udviklet dig meget, fra jeg var med til at nominere dig første gang – men i 2021 er du virkelig trådt i karakter på et bestemt plan – nemlig udvikling af dine medarbejdere. Du har været bannerfører for værdien ”Vi tager alle ansvar” og den ildhu, som du udviser i oplæring og coaching af dine medarbejdere har været fantastisk. Alene af den grund fortjener du kåringen – og så har vi ikke engang nævnt de fremragende økonomiske resultater, som du har skabt”.

Vinderen modtager sammen med kåringen 10.000 kr. fra Løvbjergfonden samt en skulptur, som netop forestiller Christian Løvbjerg.

Opdateret 22. mar 2022