SKET I UGEN (1)
Lidl misbrugte tegninger fra Horsens
Da supermarkedskæden Lidl i 2003 opførte en ny butik i Skive, krænkede kæden lokale arkitekters ophavsret. Det slår en dom fra Vestre Landsret ifølge Horsens Folkeblad nu fast. Butikken lignende til forveksling butikken i Horsens, som de lokale Skala Arkitekter fra Horsens udarbejdede skitseprojekt på. Både byretten i Horsens og Vestre Landsret mener, at det skitseprojekt, som Skala udførte i Horsens, er så markant anderledes end Lidls normale bygninger, at der er tale om et selvstændigt værk, der er beskyttet af ophavsretsloven. Lidl skal derfor betale 40.000 kroner som godtgørelse for krænkelsen. Hertil kommer 145.000 kroner til sagsomkostninger.
Luksusindustrien indtager København
Det strømmer med luksusbutikker til København, skriver Berlingske. Udviklingen er en del af en global vækst i antallet af luksusshoppere, der køber dyre ure, smykker, tøj og tasker. Mens der i 1995 på globalt plan var 90 millioner luksusforbrugere, var tallet i 2013 var der 330 millioner. I 2020 forventes tallet at komme op på 400 millioner, ifølge konsulenthuset Bain & Company. Luksusmærkernes indtog i København skyldes, at Skandinavien ikke har været så kraftigt påvirket af den finansielle krise, som andre lande i eksempelvis Sydeuropa har. Derfor betragtes København som en såkaldt "sikker havn. "
Kødgrossisten er vokset ud af Vemmelevbygning
Efter bare tre år er Kødgrossisten i Vemmelev blevet for stor. Selskabet bag, Catering Engros, nu vil udvide de fysiske rammer, skriver Sjællandske - Slagelse. Siden selskabet overtog Kødgrossisten i 2009, er Kødgrossisten vokset støt og har i dag 72 ansatte. Det betyder, at Kødgrossisten for anden gang inden for få år bliver nødt til at udvide. - Vi har oplevet nærmest eksplosiv vækst, siden vi i 2012 indviede de nye bygninger i Vemmelev. Ifølge planen rykker Kødgrossisten ind på Industrivænget 16 allerede til september.