Ny Lidl-direktør fortsætter forgængers kurs

Lidl 10. maj 2016 -
This describes the image
Dirk Fust satte sig i direktørstolen i Lidl Danmark 2. maj. Foto: Lidl

Den 37-årige Dirk Fust, som er den tyskejede discountkædes Lidls nye direktør i Danmark, rækker hånden ud til alle interessenter i sine første udtalelser i den nye rolle.

Tyske Fust har netop overtaget jobbet efter Finn Tang, der uventet måtte forlade kæden i sidste måned efter mere end 10 år som dansk topchef.

I en pressemeddelelse fra kæden skal man lede længe efter forklaringer på, hvorfor forgængeren skulle udskiftes.

Fust, der har været Lidls salgsdirektør på det gigantiske tyske marked, nævner imidlertid ikke en liberalisering af planloven som en betingelse for Lidls ambitiøse danske vækstplaner.

- Vi vil gerne investere endnu mere i Danmark og åbne endnu flere butikker over de kommende år. Jeg er overbevist om, at den position, som Lidl har opnået i Danmark, giver grobund for fortsat vækst, og jeg glæder mig til at være med til at få Lidl til at vokse sig endnu større i Danmark, siger han.

Dirk Fust er gået i gang med en intensiv sprogtræning for at lære dansk og turnerer rundt i landet for at lære forretningen at kende.

- Danmark er måske ikke det største marked set med internationale briller, men det er et meget vigtigt marked, og jeg er sikker på at vores stærke koncept med kvalitetsvarer til konkurrencedygtige priser fortsat kan være med til at befæste vores position som den lille, men kapitaltunge, udfordrer på markedet, siger han.

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?