Lidl vil kun sælge bæredygtige bananer

Lidl 13. aug 2015 -
This describes the image

Som en del af Lidls øgede satsning på økologiske produkter og certificerede varemærker forhandler dagligvarekæden nu udelukkende bananer, der enten er Rainforest Alliance eller Fair Trade mærket, skriver den tyske discountkæde i en pressemeddelelse.

Det betyder, at bananer fra Lidl er dyrket efter bæredygtige principper.

- Vi vil gerne gøre det let for kunderne at tage et ansvarligt valg, og derfor tilføjer vi løbende produkter i sortimentet, som er baseret på økologiske og bæredygtige principper, siger indkøbschef Carsten Christensen og tilføjer at foruden bananerne bærer også Lidls ananas det lille frø-logo som Rainforest Alliance er kendt for. Lidl arbejder løbende på at omstille flere frugtvarianter til Rainforest Alliance.

Af Helle-Karin Helstrand
hkh@dhblad.dk

Foto: Colourbox

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?