Lidl vil gentage en succes: Sneakers med Lidl-logo

Lidl 4. okt 2022 -
This describes the image
Foto: Lidl
  • Sidste år måtte Lidl melde udsolgt på få timer, og farverige sneakers med logo blev videresolgt til langt over købsprisen

Nogle siger, at man aldrig skal gentage en succes. Ikke desto mindre er det, hvad den tyskejede discountkæde Lidl nu forsøger.

Sidste år lancerede kæden en modekollektion i et begrænset parti, der blandt andet indeholdt et par farverige sneakers med Lild-logo. De blev solgt i rekordfart og kom derefter til salg hos private for vilde beløb, der langt oversteg salgsprisen.

Nu rammer sender Lild endnu en modekollektion ud i butikkerne – den indeholder ligeldes sneakers med logo. Denne gang til en pris på 122 kr.

Igen i år er Lidl gået i samarbejde med SoMe-fænomenet Anders Hemmingsen, der også bidrog til den første markedsføringskampagne for The Lidl Collection, og med 1,2 millioner følgere er hans Instagramprofil ‘andershemmingsendk’ en af de mest populære i Danmark.

Den nye The Lidl Collection består af sneakers, tennisstrømper, en t-shirt og badebukser, der ligesom sidste års kollektion har et normcore-inspireret design, præget af Lidls genkendelige signaturfarver og logo.

Lidls indkøbsdirektør, Rasmus Pape, glæder sig til at se, om produkterne bliver lige så populære som sidste år, skriver kæden i en pressemeddelelse.

- Vi blev fuldstændig blæst bagover af den modtagelse, vores kollektion fikaf danskerne sidste år. Det betyder selvfølgelig også, at vi er ekstremt spændte på lanceringen af den nye kollektion, og om den opnår samme store succes som sidste år, siger han. 

Normalt er kødannelse og ekstrem hype omkring særlige produkter forbeholdt modeverdenen, når nye drop-kollektioner lanceres eller særlige samarbejder mellem brandsrammer butikshylderne. I hvert fald er det ikke særlig ofte forbundet med dagligvarebutikker.  

- Set ud fra et marketingsperspektiv forløb kampagnen bedre, end vi havde turde forestille os. Lidls kollektion blev allemandseje – hypet mode, som man kunne handle i en ganske almindelig dagligvarebutik til en overkommelig pris. Med The Lidl Collection var det kun et spørgsmål om at være ihærdig og hurtig, siger Rasmus Pape, indkøbsdirektør hos Lidl. 

Opdateret 4. okt 2022